Eurogruppe enige om græsk hjælpepakke

Finansministrene i Eurogruppen er i Bruxelles blevet enige om betingelserne for en ny økonomisk redningspakke til Grækenland.
Foto: Petros Karadjias/AP/POLFOTO
Foto: Petros Karadjias/AP/POLFOTO
AF RITZAU OG SHIPPINGWATCH

Finansministrene i Eurogruppen er fredag aften i Bruxelles blevet enige om betingelserne for en ny økonomisk redningspakke til Grækenland, siger diplomater til dpa.

"Vejen frem for det nye hjælpeprogram for Grækenland er så godt som fri nu," siger EU-diplomater til det tyske nyhedsbureau dpa og det franske AFP.

På mødet har eurozonens 19 finansministre diskuteret, hvorvidt de ville godkende et tredje støtteprogram til kriseramte Grækenland, der blev forhandlet på plads natten til tirsdag.

Forhandlingerne mellem den græske regering og landets internationale kreditorer nåede tirsdag i sidste uge en milepæl med en aftale om en ny økonomisk hjælpepakke, der ventes at sikre landet op mod 86 milliarder euro i nye lånemidler de kommende tre år.

Til gengæld skal Grækenland gennemføre markante reformer, som blandt andet vil ramme landet store shippingklynge. Og med aftalen forleden er det nu en realitet, at branchen står over for nye vilkår. Det gælder blandt andet skattereglerne for græsk shipping, som har været et af stridspunkterne under forhandlingerne mellem EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og den græske regering.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Ifølge Tradewinds betyder den nye aftale, at tonnageskatten vil stige fire procent om året mellem 2016 og 2020, viste et udkast til parlamentet tirsdag aften. I dokumentet bliver det lovet, at Grækenland gradvist vil udfase shippingsektorens gunstige skatteforhold, skriver Tradewinds. De nærmere detaljer om planen vil blive offentliggjort i en budgetplan, som den græske regering skal godkende til oktober.

Grækenland siger ja til ny redningspakke 

Grækenland siger god for højere tonnageskat 

Græske redere frygter nye skattestigninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også