Store skader på Scandlines-færge under værftsophold

Tre ugers planlagt værftsophold på polske Remontowa endte ikke helt, som det skulle, da Scandlines-færgen skulle forlade dokken onsdag aften.
Foto: PR
Foto: PR

Det gik ikke helt som planlagt, da Scandlines-færgen Prinsesse Benedikte skulle forlade dokken på det polske værft Remontowa i Gdansk onsdag aften.

Et tre ugers planlagt værftsophold, hvor færgen blandt andet har fået installeret scrubber-teknologi, var ellers ved at være ved vejs ende, men da færgen skulle forlade flydedokken, krængede denne imidlertid over, skriver Scandlines i en meddelelse.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Som en konsekvens af dette gled skibet ned fra kølblokken og blev beskadiget. Motorrummet er oversvømmet. Værftet er i øjeblikket ved at undersøge omfanget af skaderne samt nødvendige reparationer," skriver rederiet.

Det er ikke første gang, Scandlines er uheldig med sine færger. I mere end to år har rederiet ventet på nye færger til overfarten mellem Gedser og Rostock, da Stralsund-værftet P+S Werften gik i betalingsstandsning, hvorefter Scandlines valgte at annullere de planlagte nybygninger.

Siden da har det været et tumultarisk forløb, hvor værftet STX Finland skulle levere de to færger, men kort efter også måtte give fortabt på grund af værftets svære økonomiske situation. I juli sidste år blev det så afgjort, at Fayard vil færdigbygge de to færger.

Scandlines høvler en halv mia kr af gælden 

Europas værfter fik 17 pct flere ordrer i 2014 

Fayard skal bygge Scandlines-færger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også