ShippingWatch

Avis: Scandlines i kødet på Femerns konsulenthuse

Scandlines, der i forvejen er stærkt kritiske over for planerne om at etablere Femern-forbindelsen, vil nu hive to tyske konsulenthuse i retten. Konsulenterne har lavet en trafikprognose for forbindelsen. Det skriver Berlingske.

Scandlines har af flere omgange vist sin modvilje mod den kommende Femern Bælt-forbindelse, som kan true færgerederiets overfarter mellem Rødby og Puttgarden. Blandt andet ved at hævde, at Femern Bælt-forbindelsen får ulovlig statsstøtte. En sag, der er gået videre til EU's konkurrencemyndigheder. Nu tager Scandlines endnu et skridt i sin modstand og truer to konsulenthuse, som arbejder for Femern A/S, med en retssag.

Det skriver Berlingske.

Scandlines trussel skyldes, at konsulentfirmaerne Intraplan GMBH og BVU har lavet en trafikprognose, som viser, at Femern Bælt-forbindelsen over de første fire år vil skabe en stigning i trafikken på 54 procent, og at trafikken derefter vil fortsætte med at stige. Den prognose bør trækkes tilbage, mener Scandlines, der mener, at tallene er forkerte.

"Vi har siden december sidste år forsøgt at komme i dialog med Intraplan og BVU for at gøre opmærksom på en række alvorlige fejl. De siger, vi forventes at sejle med en eller to færger, hvor vi i dag har fem færger. Men de har afvist at møde os, og derfor ser vi ikke anden mulighed end at gribe til retlige skirdt. Vi er klar til at gå i retten i Tyskland," siger kommunikationsansvarlig i Scandlines Anette Ustrup Svendsen til Berlingske.

Konsulenthusene svarer til Berlingske på kritikken fra Scandlines, at man aldrig har set en lignende kritik fra konkurrenter til ens kunder. Femern A/S finder også truslen om retssag mærkværdig.

Scandlines høvler en halv mia kr af gælden

Avis: Femern-forbindelse skaber ny storhavn

Scandlines: EU-klage og nye færger fylder alt i 2015

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere