Analyse: Globalt LNG-forbrug når 22,5 mio ton i 2025

Det globale forbrug af LNG-fuel stiger markant frem mod 2025, forudser rapport fra Transparency Market Research (TMR).

I 2025 vil det globale forbrug af LNG-fuel nå godt 22,5 mio. ton. Sådan lyder forventningen i en ny rapport fra firmaet Transparency Market Research (TMR), skriver Sustainable Shipping. I 2013 var forbruget af LNG som brændstof for skibe 70 kilo tons, fremgår det.

Rapporten forudser desuden, at indtægterne på LNG som marinefuel vil nå 11,7 mia. USD om ti år. Den udvikling kan de nye ECA-zoner i Nordeuropa og ved USA måske skubbe på, da LNG ses som et alternativ til lavsvovlholdigt brændstof samt scrubber-teknologien, der renser skibenes røg for svovl.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"LNG er en attraktiv mulig bunkerløsning for mange rederier, der operer i ECA. Prisen på LNG bunker er betydeligt lavere end andre ECA-brændstoffer til stede i Nordamerika og Europa. Udviklingen af LNG-infrastruktur er dog begrænset til nogle få lande i Europa som Norge og Sverige," fremgår det af rapporten ifølge Sustainable.

Prisforskellen mellem LNG og de andre ECA-brændstoffer kan dog være med til at drive udviklingen af LNG-terminaler, noterer TMR, der forventer, at investeringerne i bunkerfaciliteter gradvist vil stige som flere redere begynder at sejle på LNG.

EU: Svovlkrav kan koste redere 10 mia Euro 

CMP bygger anlæg til lavsvovl-brændstof

Rotterdam: LNG er fremtiden for shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også