IMF skærer i globalt vækstskøn

Udsigterne for den globale økonomi er forværret ifølge en ny prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF).
Olivier Blanchard, IMF’s cheføkonom. | Foto: Stephen Jaffe/AP/POLFOTO
Olivier Blanchard, IMF’s cheføkonom. | Foto: Stephen Jaffe/AP/POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Den globale økonomi står værre, viser en en ny prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Fonden forudser nu en global vækst i år på 3,5 pct. mod før 3,8 pct. Og det tager tid, før de økonomisk sorte skyer trækker væk. Skønnet for 2016 er således også sat ned, fremgår det af den halvårlige World Economic Outlook.

"Ændringerne afspejler en revurdering af udsigterne i Kina, Rusland, euroområdet og Japan, samt en svagere aktivitet i nogle af de store olieeksporterende lande som følge af det kraftige fald i oliepriserne. USA er det eneste større økonomi, hvor vækstudsigterne er steget," skriver IMF.

IMF forudser en amerikansk vækst på 3,6 pct. i 2015 og 3,3 pct. året efter. Det er 0,5 pct.point højere end i fondens forrige prognose i oktober.

IMF: Rusland kan starte ny global finanskrise 

Til gengæld er forventningerne til udviklingen i Kina nu mere afdæmpet. IMF har kappet 0,3 pct.point af skønnet og venter nu en fremgang i år på bare 6,8 pct.

Så sent som fredag i sidste uge indrømmede næstformanden for det magtfulde kinesiske National Development and Reform Commission (NDRC), Zhu Zhixin, at de økonomiske situation har vist sig vanskeligere end forventet sidste år. Samtidig påpegede han dog, at de økonomiske indikatorer var bedre end ventet.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

En opgørelse fra det nationale statistikbureau i Beijing viste tirsdag, at Kina i 2014 havde en vækst på 7,4 procent. Det er det laveste siden 1990.

Virkningen af den mindre aktivitet i Kina vil især smitte af på andre asiatiske lande ifølge IMF.

Om risiciene skriver IMF at den største opadrettede risiko er den store påvirkning af de lavere oliepriser. Samtidig påpeges det dog, at der er usikkerhed om varigheden af olieprischoket.

De nedadrettede risici vedrører især forskydninger i stemningen og volatilitet på de globale finansielle markeder, især i de nye vækstøkonomier, hvor lavere oliepriser har skabt ekstern såbarhed og i balancerne hos olieeksporterende lande. Stagnation og lav inflation er også stadig sorte skyer over såvel euroområdet som Japan, noterer IMF.

Analytikere: Nu tager olie- branchen det egentlige hug 

For euroområdet nedjusteres vækstscenariet med 0,2 pct.point til 1,2 pct. i 2015 og 1,4 pct. i 2016. Det er på trods af et løft fra den lavere oliepriser og fra den mere neutrale finanspolitik. Oveni ventes yderligere pengepolitiske stimuli og svækkelse af euroen. Alle de positive faktorer bliver dog mere end neutraliseret af svagere investeringer, hvilket delvis afspejler lavere vækst i vækstøkonomierne.

Prognosen for Japan bliver også nedjusteret. IMF venter en BNP-vækst på 0,6 pct.eller 0,2 pct.point mindre end i oktober-prognosen. I 2016 estimeres væksten til 0,8 pct. Nedjusteringen kommer, efter at Japan røg ud i teknisk recession i tredje kvartal sidste år. IMF peger på, at den private efterspørgsel fortsat ikke er kommet tilbage, men den fremtidige vækst forventes at blive løftet af fortsatte pengepolitiske lempelser, lavere oliepriser og en svagere yen.

Norges oliefond kan få sig en lang næse i år 

Moody's svinger kreditøksen mod vaklende Rusland 

Olien piner topledelsen i Maersk

Verdensbanken nedjusterer væksten i økonomien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også