NGO: 515 skibe skrottet på strande i 2014

Skibe fra store europæiske flagstater ender fortsat deres dage på strandene i Sydøstasien. Flere skifter flag kort før ankomsten til ophugningstederne, skriver NGO Shipbreaking Platform i ny opdatering.
Foto: IMO
Foto: IMO

515 skibe har i løbet af 2014 endt deres dage på strande i Sydøstasien. Fire asiatiske arbejdere har i 3. kvartal i år mistet livet i på strandene i Bangladesh, Indien og Pakistan, hvilket bringer det samlede antal dødsfald op på i alt 21 i løbet af 2014.

Det skriver den Bruxelles-baserede miljøorganisation NGO Shipbreaking Platform i sin seneste opdatering.

NGO: EU-redere flager om inden ophugning i Asien 

Ud af i alt 202 skibe i den internationale handelsflåde, der blev ophugget i 3. kvartal, er over 70 procent endt på de sydøstasiatiske strande. 39 af disse var ejet af europæiske skibsredere. Alene græske ejere solgte 19 skibe til sydøstasiatiske ophuggere, hvilket repræsenterer over 80 procent af alle de græske skibe, der blev ophugget i løbet af 3. kvartal, skriver Shipbreaking Platform.

Bangladesh vil arbejde for mere sikker ophugning 

Selv om den nye EU-lovgivning udelukker beaching, altså strande som ophugningssted for europæisk-ejede skibe, ophugges skibe fra flagstater som Cypern, Malta og Grækenland på strandene. Flere skibe skifter flag blot få uger inden, de når frem til strandene i Bangladesh, Indien og Pakistan.

Foto: IMO
Foto: IMO

Den polske regering har eksempelvis gennem sit selskab Polsteam solgt tre skibe til strandophuggere i 3. kvartal. Alle med stillehavsøen Vanuatu som flagstat. Det bringer det samlede antal Poilsteam-skibe ophugget på strandene op på syv siden 2013, bemærker Shipbreaking Platform.

Over halvdelen af ophuggede kinesisk-ejede skibe blev i 3. kvartal i år solgt til sydøstasiatiske ophuggere. Ingen af disse skibe, bortset fra et enkelt regeringsejet skib solgt til Bangladesh, sejlede under kinesisk flag.

Syv ulykker, seks i Chittagong i Bangladesh og en i Alang i Indien, er rapporteret i 3. kvartal. Mindst tre arbejdere har mistet livet, mens en fjerde ifølge Shipbreaking Platform er omkommet i forbindelse med ophugning i Chittagong.

2014 kan blive fatalt år i ophugnings-industrien 

Belgien tvinger skib til ophugning i Tyrkiet 

Hapag-Lloyd går imod ophugning i Asien 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også