De planlagte sanktioner imod Rusland som følge af russernes indblanding i konflikten i Ukraine træder i kraft fredag.

Det bekræfter diplomatiske kilder over for Ritzau efter, at sanktionerne torsdag igen er blevet drøftet på et møde blandt EU-landenes ambassadører i Bruxelles.

Det er samtidig besluttet, at man i slutningen af september skal vurdere, hvordan det går med at gennemføre den fredsplan, Rusland og Ukraine enedes om i fredags i Minsk.

EU-landene holder muligheden åben for derefter at bede EU-Kommissionen foreslå en justering af sanktionspakken.

Indholdet af næste runde sanktioner blev vedtaget allerede i sidste uge, men ikrafttrædelsen blev i mandags udsat i sidste øjeblik, da blandt andre Finland trådte på bremsen og bad om mere tid til at se, om en igangværende våbenhvile i det østlige Ukraine holdt ved.

De nye sanktioner falder inden for finanssektoren, salg af våben, salg af andre varer end våben med mulig anvendelse inden for våbenindustrien, samt salg af varer til brug i olieindustrien.

En af de virksomheder, der ventes ramt af de nye sanktioner, er Gazprom Bank, der ejes af verdens største gasproducent Gazprom, og dets olieafdeling Gazprom Neft.

Hertil kommer, at flere personer fra Donbass-regionen, hvor de prorussiske separatister har udråbt selvstændige folkerepublikker i det østlige Ukraine, sluttes til sanktionslisten.

EU-landenes chefer gav i forrige uge EU-Kommissionen til opgave at finde nye muligheder for at indføre flere sanktioner mod Rusland.

Beslutningen om at give sanktionerne endnu en stramning blev truffet, efter at Nato bekræftede massiv russisk tilstedeværelse og russiske krigshandlinger i Ukraine.

EU har flere gange tidligere sanktioneret mod Rusland under den aktuelle konflikt. De første blev vedtaget i marts.

Nye EU-sanktioner går igen efter russisk olie 

EU overvejer at udsætte nye sanktioner mod Rusland 

Nordea øjner norsk olietrussel