PwC: Tysklands små shippingselskaber vil forsvinde

De små shippingselskaber i Tyskland vil forsvinde på grund af manglende finansiering, siger revisions- og rådgivningsselskabet PwC.
Hamborg havn. Det tyske kraftcenter for shippingselskaber. | Foto: Hamborg Havn
Hamborg havn. Det tyske kraftcenter for shippingselskaber. | Foto: Hamborg Havn

Fremtiden er ikke lys for de små shippingselskaber i Tyskland, mener revisions- og rådgivningsselskabet PricewaterhouseCoopers, skriver Bloomberg.

Det skyldes især flere europæiske bankers retræte fra shippingmarkedet, herunder tyske Commerzbank og HSH Nordbank, og det faktum, at kinesiske finansieringskilder ikke er interesserede i de små virksomheder, men fokuserer på de store, lyder det.

Nye store frasalg på vej i HSH Nordbank 

"Mindre rederier vil sige farvel til markedet, fordi de ikke har adgang til finansieringskilder," sagde shippinganalytiker hos PwC Claus Brandt i Hamborg torsdag ifølge Bloomberg.

Han pegede på, at hvis det skal lykkes de små selskaber at skaffe finansiering, så må de gå sammen i alliancer for at sikre gøre sig interessante for markedet.

"Kun selskaber af en vis størrelse vil få udenlandsk kapital," sagde Claus Brandt.

PwC: Tyske redere vil samarbejde sig ud af krisen 

Ifølge en analyse fra PwC har omkring 51 pct. af de tyske shippingselskaber slået sig sammen med en ligemand inden for eksempelvis områder som skibsmanagement og charteroperationer, hvilket drejede sig om 41 pct. sidste år. En undersøgelse i maj og juni blandt 104 operatører og ejere viste ifølge Bloomberg, at halvdelen planlægger mere samarbejde inden for den nærmeste fremtid.

Farlig kinesisk satsning

Den kinesiske satsning på finansiering af nye skibe fra statsejede banker og deres tilknyttede leasingsselskaber er en farlig kurs, advarede Deutsche Banks Global Head of Shipping Klaus Stoltenberg fornylig om.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

I realiteten kan det bringe bankerne i samme situation som de tyske shippingbanker, der har tabt enorme beløb under de seneste års dybe krise i takt med kollapset i fragtrater og skibsværdier.

"Lige nu ser vi statsejede banker i Kina og deres leasing-datterselskaber, der er aktive som aldrig før, og  som er parate til at tage skibe ind på deres bøger for hundredvis af millioner dollar. Jeg vil næsten sige, hvis jeg skal forudsige noget her, at de kan blive de næste Landesbanker i løbet af et par år," sagde Klaus Stoltenberg på en konference i Hamborg i foråret.

Tyske redere: Krisen tvinger os til åbenhed 

Deutsche Bank: Kinas lån til shipping kan udløse næste krise 

Lloyds Funds: Tysk ship management den næste taber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også