DFDS vil købe tyrkisk RoRo-rederi

DFDS er med i den igangværende salgsproces af det tyrkiske RoRo-rederi U.N. RoRo, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

DFDS er med i en salgsproces af det tyrkiske RoRo-rederi U.N. RoRo, der sejler i den østlige del af Middelhavet, oplyser DFDS i en fondsbørsmeddelese. U.N. Ro-Ro driver 12 såkaldte roll-on, roll-off færger for biler og lastbiler på en række ruter i Middelhavet med udgang fra tyrkiske havne, blandt andet på lange strækninger til Toulon i Frankrig og Trieste i Italien.

Købet af U.N. RoRo er ikke det eneste opkøb, som DFDS i øjeblikket er interesseret i, og som "understøtter vort strategiske mål om konsolidering af branchen", fremgår det af meddelelsen.

Her er DFDS - måske nye - tyrkiske rederi 

Meldingen ligger godt i tråd med CEO Niels Smedegaards tidligere udmeldinger til ShippingWatch, hvor han har givet udtryk for et ønske om at vokse i netop Sydeuropa og Middelhavet. Med de kommende miljøkrav i Nordeuropa, der betyder, at skibene ikke må udlede mere end 0,1 pct. svovl, er det en strategi for rederiet at satse på disse markeder, der ikke i første omgang er omfattet af de nye regler, som træder i kraft 1. januar 2015.

Niels Smedegaard tror på to opkøb mere i år  

DFDS har ikke givet et bindende bud på selskabet endnu og ønsker ikke at kommentere yderligere på processen.

DFDS har kig på opkøb i Sydeuropa

DFDS skaber joint venture og nyt forretningsområde 

ShippingWatch bringer en gennemgang af det tyrkiske færgerederi  om lidt.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også