Rederiforeningen: Offshore skal ind under tonnageskatten

Regeringens vækstpakke for 2014 er ikke nok for rederiforeningen. Boreskibe- og rigge skal også med i tonnageskatordningen, mener interesseorganisationen.
Direktør i rederiforeningen Anne H. Steffensen
Direktør i rederiforeningen Anne H. Steffensen

Regerings Vækstpakke 2014 blev offentliggjort i går med i 89 væksttiltag, der skal sætte gang i den Danmarks udvikling. Men planerne for det maritime erhverv - blandt andet en tilpasning af tonnageskatordningen - er ikke tilstrækkelig for rederiforeningen, der gerne så, at også boreskibe- og rigge hørte under ordningen.

”Tonnageskatteændringen kan medvirke til at fastholde beskæftigelse på rederikontorerne, men hvis der for alvor skal ske et løft i brugen af dansk flag, danske søfolk og udvidelse af rederikontorerne, er det helt afgørende, at boreskibe og -rigge også får mulighed for at operere på samme vilkår som den øvrige skibsfart i Danmark og internationalt. Samtidig skal de ansatte om bord på specialskibe ligestilles med øvrige danske søfolk og være en del af sømandsbeskatningsordningen,” siger Anne H. Steffensen, direktør for Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse.

Rederiforeningen slår især på, at danske offshoreselskaber ikke kan holde trit med den globale konkurrence på feltet, og at vækstpotentialet tabes til andre lande.

”Det er afgørende for de danske rederier at få samme globale vilkår som vores konkurrenter, fordi skibene opererer på internationalt liberaliserede markeder med fuld mobilitet. På kort sigt kan dette sikre de nødvendige kompetencer, flere hundrede højtspecialiserede stillinger i Danmark og beskæftigelse af adskillige hundrede faglærte søfolk på de danske skibe,”

Rederiforeningens formål er at få en ny diskussion om offshoreområdet, før vækstplanen vedtages endeligt.

Danske Maritime hilser i lighed med rederiforeningen vækstplanen velkommen, men ønsker også, at der bliver taget hensyn til skatteforholdene for de søfarende og de maritime virksomheder.

”En maritim montørordning er afgørende, hvis vi skal skabe vækst og øget beskæftigelse inden for den danske maritime industri. Hvis vi skal fastholde og udbygge den maritime industriproduktion i Danmark, så er det nødvendigt med forbedrede rammevilkår for den maritime industri og de specielle udfordringer vores erhverv arbejder under.”, udtaler Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat. 

 

Norge vil lancere ambitiøs maritim plan 

Danmarks maritime hold i udlandet på plads  

Analyse forudsiger eksplosiv vækst i offshore-vind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også