Analyse forudsiger eksplosiv vækst i offshore-vind

Antallet af havvindmølleparker bliver mangedoblet de kommende år, og markedet vil opleve en årlig vækst på op mod 15 pct. frem mod 2022, fremgår det af ny rapport. Nordsøen vil trække en del stor del af væksten.

De kommende år vil antallet af havvindmølleparker blive mangedoblet. Udviklingen får formentlig selskaber som A2Sea, Swire og Esvagt til at klappe i hænderne, for den skaber selvsagt et stort vækstpotentiale for de danske aktører inden for offshore vind.

En ny rapport lavet af BMT/Navigant for de to danske rederiforeninger, Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, kortlægger det globale omfang og potentiale inden for havvindmøller og viser, at markedet frem mod 2022 vil opleve en årlig vækst på mellem 13,1 pct. og 15,4 pct., mens den samlede globale energiproduktion fra havvindmøller vil vokse fra 5,1 gigawatt (GW) ved udgangen af 2012 til omkring 80 GW i 2022.

Ifølge rapporten vil en stor andel af den energi komme fra vindmøller i Nordsøen og skabe mulighed for endnu mere arbejde hos de danske selskaber med opsætning, servicering og nedtagning af møllerne, når de har udtjent deres værnepligt. Det vil også øge behovet for transport, forplejning og beboelse til de tilknyttede medarbejdere.

Havmølleplaner i EU vil koste 916 mia kr 

Allerede i dag tager danske rederier godt fra på markedet, men skal det fortsætte, skal konstruktions- og vedligeholdelsesarbejdet inden for offshore inkluderes under DIS og tonnageskatten, fremgår det af rapporten.

Brug for gunstige skatteordninger

"Vi er nødt til at have rammevilkår, der ligger på linje med konkurrenterne. Ellers får danske rederier problemer med fortsat at vinde ordrerne i den skærpede, globaliserede konkurrence," siger Michael Wengel-Nielsen, der er offshorechef i Rederiforeningerne, i en pressemeddelelse.

Briter opfører havmøller som aldrig før 

Forleden sendte direktør for Danmarks Rederiforening Anne E. Steffensen samme budskab af sted, og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), svarede følgende på opfordringen i et skriftligt svar til Jyllands-Posten:

"Det er regeringens ambition, at danske virksomheder skal have andel i væksten på området for specialskibe inden for offshore- og vindsektoren. Det fremgår af Vækstplanen for Det Blå Danmark. Regeringen er i fuld gang med eksekveringen på vækstplanen, herunder ses der på skattereglerne for specialskibe på offshore-området, der også skal drøftes med EU-kommissionen."

Ny offshore-enhed

Potentialet inden for offshore vind har fået Danmarks Rederiforening til at etablere en offshore-sektion med to medarbejdere.

"Offshore er et område, vi har stigende fokus på i dansk skibsfart, og vi tilfører nu flere ressourcer til området ved at etablere en selvstændig offshore-sektion, der er dedikeret til at skabe de bedst mulige betingelser for de medlemmer af Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, der er beskæftiget på området. Desuden sætter vi løbende fokus på offshore ved at afholde fokusmøder centrale steder, hvor vi samler alle relevante interessenter, senest i ’offshore-hovedstaden’ Esbjerg," siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen i en meddelelse.

Dong: Offshorevind bliver kun for de store 

Ordrestrømmen på havvindmøller luner hos A2Sea 

Esvagt sejler i vindens retning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også