Norge vil lancere ambitiøs maritim plan

En ny maritim strategi skal sikre Norge en plads blandt verdens førende shippingnationer i fremtiden. Indholdet af planen ligner til forveksling den danske plan for det blå erhvervsliv.
Foto: Golden Ocean
Foto: Golden Ocean

Norge kaster sig nu for alvor ind i kampen om det maritime vækstområde og vil inden for et år præsentere en strategi for "blå vækst", der skal sikre landet en ledende position i fremtiden, skriver Dagens Næringsliv.

Dermed placerer Norge sig i samme boldgade som den danske regerings satsning med vækstplanen "Det Blå Danmark", der blev fremlagt i december 2012 og så småt er ved at blive rullet ud og bl.a. peger på grøn teknologi som en af vækstmotorerne.

Det samme gør den norske plan, som i det hele taget overlapper meget med de danske områder.

"Spørgsmålet er, hvordan vi fortsat kan være en ledende maritim nation i fremtiden," siger den norske industriminister Monica Mæland til Dagens Næringsliv.

Otte områder skal ifølge ministeren kortlægges i løbet af det kommende år. Det drejer sig om blå vækst til havs, mulighederne inden for maritime virksomheder, udviklingen i de internationale rammebetingelser, maritim uddannelse, forskning og udvikling, samt grøn skibsfart, skibsregistre, nationale rammebetingelser og de arktiske områder.

Dem maritime industri beskæftiger flere hundrede tusinde mennesker og skaber årligt værdier for 150 mia. NOK.

Danmark afholder globalt maritimt topmøde i 2014 

Vilhelmsen: Flere vækstinitiativer på vej 

Her er skibsredernes nye ønskeliste til regeringen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også