Stort fald i almindelig bunkerolie i Holland

De nye krav til shippingbranchen om udledninger svovl vil betyde et stort fald i salget i almindelig bunkerolie i havnene Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen, skriver Sustainable Shipping.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Efterspørgslen på almindelig bunkerolie vil falde med op mod 500.000 kubikton årligt i havnene Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen som følge af de nye grænser for svovludledning, der træder i kraft fra januar 2015 i Nordeuropa.

Det vurderer flere oliemæglere over for Platts, skriver Sustainable Shipping. Spørgsmålet er så, hvad der kommer i stedet. Vil man se en stigning i salget af marinegasolie med lavt svovlindhold, eller vil rederne sejle med scrubbere i stedet til at rense skibenes røg for svovl.

Lloyd's Register: Heavy fuel oil stadig stort i 2030

"Ja, der vil være en effekt, men ikke et stort brag; ikke en så stor ændring for gasolie. (...) De 400.000 kubikton, der vil forsvinde fra bunkerolie, vil delvist blive til gasolie. Men folk vil også finde andre måder," siger en mægler til til Platts ifølge Sustainable Shipping.

Holdningen til marinegasolie er generelt delt. Lloyd's Register vurderede i marts, at heavy fuel oil stadig vil være en stor ting i 2030, mens et selskab som danske Nordic Marine Oil opruster på deres produktion af brændstoffet. Desuden har flere redere endnu ikke besluttet sig for, hvilken vej de skal gå, og derfor lyder vurderingen fra flere sider, at flere i første omgang vil benytte den mere dyre marinegasolie.

Tyske Hapag-Lloyd har bl.a. meldt ud, at de nye svovlkrav vil koste rederiet op mod 270 mio. USD, fordi man i områderne skal skifte til det lavsvolvholdige brændstof, mens Maersk ad flere omgange har efterlyst en langt mere skærpet kontrol med brugen af brændstoffet. Som ShippingWatch tidligere har afdækket, ser det dog heller ikke ud til, at de europæiske regeringer har ensrettede regler for, hvordan man skal sikre, at alle lever op til reglerne, når de træder i kraft.

EU-landene langt fra enige om pris på svovlsnyd 

Svovlgrænserne for brændstof indføres fra årsskiftet og fastlægger en 0,1 pct. svovlgrænse i brændstoffet.

P&O hæver priserne for at dække svovlomkostninger

Niels Smedegaard: Shipping har sovet i timen 

Hongkong strammer svovlregler

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også