Niels Smedegaard: Shipping har sovet i timen

Beslutningen om at indføre skrappe krav til svovlindhold fra 1. januar 2015 blev truffet uden seriøst forarbejde. Et stort selvmål, mener DFDS' topchef Niels Smedegaard.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

De europæiske short sea skibsredere bærer selv en del af skylden for, at rederierne allerede fra 1. januar 2015 enten skal sejle på det dyre svovlfattige brændstof, Marine Gas Oil, i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal, ECA-zonen, eller installere røgrensere, scrubbere, på skibene.

Det sagde Niels Smedegaard, CEO i DFDS, torsdag på et seminar i Europa-Parlamentet i Bruxelles, hvor han kaldte beslutningen om at gennemføre de nye krav til svovlindhold i skibenes brændstof for et selvmål af de europæiske lovgivere.

Smedegaard: Slip EU-kapital fri til shortsea-shipping 

Ifølge Niels Smedegaard vil svovlkravene tvinge flere rederier til at lukke finansielt trængte ruter i regionen, hvilket vil flytte gods tilbage på de europæiske landeveje i strid med EU's egne målsætninger om at reducere udledningen af CO2.

"Vi deltager meget gerne i bestræbelser på at reducere vores udledninger, men vi har brug for at koordinere arbejdet mellem industrien og lovgiverne med en udbredt og hurtig EU-støtte til opgradering af vores skibe," understregede Niels Smedegaard, der siden december 2013 har indtaget posten som næstformand i den europæiske skibsrederforening ECSA.

Miljøkrav kan koste DFDS 750 mio kroner 

Men industrien bærer også sin del del af ansvaret, da beslutningen om de nye svovlkrav blev truffet i 2008. Industrien sov i timen, den var fast asleep, der var meget begrænset dialog med industrien om konsekvenserne, der var ingen tekniske løsninger på svovludfordringen, ingen overblik over alternative brændstoffer og konsekvenser for priserne, og der blev aldrig gennemført seriøse undersøgelser af konsekvenserne for shipping og samfundet, sagde Niels Smedegaard, og bemærkede, at nogle i dag kan sige, at shipping må stoppe tuderiet med henvisning til, at industrien havde seks år til at forberede sig.

DFDS' scrubber-program

DFDS i er gang med at klargøre en del af skibene til at kunne håndtere de nye krav til svovl og investerede i 2013 godt 100 mio. kroner i installering af scrubbere, mens rederiet i år bruger omkring 250 mio. kroner på flere. I alt lyder vurderingen, at godt 20 skibe vil være egnede til scrubbere på, hvilket i sidste ende kan koste  omkring 750 mio. kroner for DFDS.

Syv DFDS-ruter i fare for at blive nedlagt 

Rederier: Ja til klapjagt på kolleger 

DFDS: Scrubber bedre end MGO-brændstof 

Analyse: Statsstøtte har sikret EU-dominans i shipping 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også