Tyske shippingbanker frygter EUs sundhedstjek

Mandag løfter Den Europæiske Centralbank sløret for, hvordan fremtidens banktilsyn skal gennemføres i praksis. Shipping er i søgelyset. 
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd

Tyske shippingbanker holder formentlig vejret hen over weekenden og indtil mandag, når Den Europæiske Centralbank, ECB,  løfter sløret for de metoder, den agter at anvende i sit kommende tilsyn med kvaliteten af udlån i de store banker i eurozonen.

"Der er meget stor usikkerhed om, hvordan lån i skibe vil blive håndteret af ECB og bankens vurdering i forhold til forskellige skibstyper og skibsstørrelser," siger en CEO i en større bank til nyhedsbureauet Reuters. Centralbanken ventes netop at slå ned på udlån til shipping, og få banker i Europa er mere eksponeret end netop de tyske.

Medie: Deutsche Bank sikrer redning af KG-skibe 

Mens børsnoterede banker som f.eks.  Commerzbank om nødvendigt kan hente frisk kapital i markedet, vil regionale banker som HSH og NordLB være tvunget til at bede deres statslige ejere om kapital, hvilket øjeblikkeligt vil udløse en granskning i EU-Kommissionen af, om statsstøtten overhovedet er lovlig.

Ratingbureauet Moody's har vurderet, at otte tyske banker tilsammen har udlån på over 136 mia. USD, at en femtedel af disse lån er problematiske og at hensættelser til tab vil forblive på et højt niveau i 2014. Især bankerne DVB, HSH Nordbank, KfW IPEX Bank og NordLB er særligt udsatte i shipping.

Tyske banker lader skibene sejle 

Ifølge Moody's kan selv små ændringer i ECB's fortolkning af tab og hensættelser gøre en stor forskel for bankerne. 

"Hvis udfaldet af AQR (Asset Quality Review) for en bank betyder, at den er underkapitaliseret, er vi overbevist om at det vil kræve øjeblikkelig handling af bankerne og deres ejere," siger  Harm Semder, analytiker i S&P, til Reuters.

Michael Kemmer, chef for BDB, den tyske interesseorganisation for bankerne, frygter ifølge Reuters, at centralbanken af politiske årsager har ledt efter huller for at give tyske banker et spark over skinnebenet.

Den Europæiske Centralbank overtager senere i år tilsynet med omkring 150 store banker som en konsekvens af bankernes adfærd op til den globale finanskrise i 2008.

Oaktree overtager 14 kemikalieskibe fra Commerzbank 

Bundesbank ser mere tilpasning i shippingbanker 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også