Dramatisk brud med topchef i Maersk Broker

CEO Jørn Steen Nielsen forlader højst overraskende Maersk Broker og erstattes af selskabets chef for Asien, Chief Executive Anders Hald.
Foto: Maersk Broker
Foto: Maersk Broker

Jørn Steen Nielsen, mangeårige topchef i det familieejede Maersk Broker, forlader selskabet med næsten øjeblikkelig virkning. Efter hvad ShippingWatch erfarer, er der ikke tale om en planlagt exit og gensidig forståelse med ejerne, de tre døtre efter afdøde skibsreder Maersk Mc-Kinney Møller.

Jørn Steen Nielsen har ingen kommentar til de nærmere årsager til det opsigtsvækkende brud med Maersk Broker, der i dag er et af verdens største mæglerselskaber. Han erstattes af Anders Hald, der i dag har titel af Chief Executive for Maersk Broker Asia og med base i Hongkong.

Jørn Steen Nielsen, der lige er fyldt 60 år, agter at fortsætte sin aktive karriere i shipping.

Ane Ugglas nye Mærsk 

"Jeg har tilbragt ca. 44 år i shipping, og det jeg kan, er noget om alle aspekter inden for shipping og skibsbygning, og så har jeg sådan set haft en rimelig fremtrædende rolle med at bygge Maersk Broker op til det, som selskabet er i dag. Det er helt klart forhold, jeg gerne vil anvende, når jeg skal kigge frem i livet. Jeg er i min bedste alder," siger Jørn Steen Nielsen til ShippingWatch:

"Men det er en meget tung dør, jeg lukker efter mig efter mange år i A.P. Møller - Mærsk," siger Jørn Steen Nielsen, der forlader selskabet om få dage, dvs. primo februar, oplyser han.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Han har været CEO i Maersk Broker siden anden halvdel af 1990'erne.

Maersk Broker blev oprindelig startet af A.P. Møller som en familieejet forretning inden for køb- og salg af skibe, og selskabet er især siden 1990'erne vokset til en betydelig global mæglervirksomhed.

Selskabet er i dag verdens største inden for containerbefragtning og er store inden for såvel tørlast- som tankbefragtning, ligesom Maersk Broker har væsentlige aktiviteter inden for offshore og specialiserede tonnage inden for f.eks. heavy lift og udstyr til vindindustrien.

Foto: Morten Flarup
Foto: Morten Flarup

Ane Uggla overtog formandsposten i Maersk Broker, efter at hendes far døde i april 2012. Maersk Broker er en ren familieejet virksomhed, der intet har med hverken familiefonden eller A.P. Møller - Mærsk at gøre.

Den nye lederguppe i Maersk Broker vil udover Anders Hald som CEO bestå af Henrik Franck og Claes Devantier, begge med titel af Senior Vice President.

Maersk Broker-direktør: Danmark skal i gang i Grønland 

Kulturer støder sammen i Mærsk

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også