Kinesisk reder køber 20 tankskibe

Det pressede kinesiske tankrederi Nanjing Tankers har i et forsøg på at restrukturere selskabet erhvervet sig 10 VLCCere og 10 MR-produkttankskibe.
Foto: Hamburg Süd
Foto: Hamburg Süd

Kinas næststørste tankrederi Nanjing Tankers, der for tredje år i streg noterer sig et underskud på bundlinjen og med megen stor sandsynlighed bliver afnoteret på børsen i Shanghai, har foretaget et bemærkelsesværdigt træk i et forsøg på at restrukturere selskabet.

Bestyrelsen i rederiet, der er et datterselskab af Sinotrans & CSC Group, har ifølge Sinoship godkendt, at Nanjing Tanker køber 20 tankskibe, 10 VLCCere og 10 MR-produkttankskibe, hos de 18 firmaer, hvor rederiet i dag har chartret skibene. Den samlede købssum er 467,9 mio. USD.

Ifølge Nanjing Tanker sker købet, fordi det er forbundet med meget store udgifter at chartre skibene, som for øjeblikket er på 10-12 års aftaler.

Rederiet opererer i dag en flåde på 87 skibe på i alt 7,98 mio. dwt.

Nanjing Tanker Corporation led i 1. halvår 2013 et underskud på godt 119 mio. USD eller et endnu større tab end de 81 mio. USD, som selskabet havde i samme periode 2012. Særligt den svage globale økonomi, aftagende vækst i Kina og svage rater for de store VLCCere, angives som de væsentligste årsager til selskabets nedtur.

Asiatiske shipping-konglomerater under vand 

Kinesisk tankrederi suspenderet efter tab

Supertankere når nye højder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også