Større lodsbåde kræver dygtigere besætning

DanPilots flåde af store lodsbåde, der kan betjene de stadigt større skibe, vokser, og lodsvirksomheden mangler kompetente medarbejdere, der kan sejle både over 15 meter.

I takt med at skibene, der sejler gennem dansk farvand, bliver større, vokser også lodsbådene. Det betyder, at en virksomhed som DanPilot skal have medarbejdere, der har bedre kompetencer end det erhvervsduelighedsbevis, som kræves til sejlads af både under 15 meter.

Virksomheden, der i alt sejler med 34 lodsbåde, har to lodsbåde i Skagen og Esbjerg over 15 meter, som kræver større papirer blandt de ansatte end de øvrige lodsbåde i flåden kræver, og ifølge administrerende direktør i DanPilot, Lars S. Arendtsen, vil man nu opgradere nuværende ansatte og søge nye medarbejdere, for at sikre firmaets fremtid. I dag har kun omkring en fjerdedel af firmaets 96 ansatte en kystskippereksamen, men i fremtiden skal den andel øges.

"[...]Det hænger sammen med, at vi inden så længe nok står over for at skulle erhverve nogle nye og måske lidt større fartøjer. Og så snart de er over 15 meter, er et ervhvervsduelighedsbevis ikke tilstrækkeligt. Så vi vil allerede nu begynde at fremtidssikre os personalemæssigt," siger han til magasinet Søfartens Ledere.

Ifølge DanPilots chef for administration og HR, Sidsel Sindal, er det ikke verdens nemmeste job at tiltrække interesserede og besætte de nye job som bådmænd ombord på virksomhedens lodsbåde. Hun siger til magasinet, at der ikke kommer ret mange ansøgninger til jobbet som bådmand, der kræver mindst kystskipperpapirer, og hun mener, at det især skyldes, at offshore-industrien tiltrækker mange af de mulige jobsøgere.

Olietankskibe følger anbefaling om lods

Lodsvæsenet beskyldes for at være ineffektivt og dyrt

Svag indtjening i 2012 i Danish Pilot Service 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også