ShippingWatch

Lodsvæsenet beskyldes for at være ineffektivt og dyrt

Tidligere kontorchef i Konkurrence- styrelsen, Niels Rytter, afviser forsyningssikkerhed og uddannelse som holdbare argumenter for fortsat at friholde lodsområdet for konkurrence. "Lodsområdet er fortsat ineffektivt," siger han til ShippingWatch.

Analyser fra Rigsrevisionen og Konkurrencestyrelsen har med skiftende mellemrum påpeget, at det danske lodsvæsen er for dyrt og ikke drives tilstrækkelig effektivt. Det er blevet bedre, men det er fortsat ikke godt nok, mener Niels Rytter, tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen, der ved flere lejligheder har gransket netop lodsområdet.

Ifølge Niels Rytter, der i dag driver det private rådgivningsselskab Konkurrenceraadgivning.dk, er den væsentligste forklaring på problemet, at lodsmarkedet ikke er udsat for konkurrence, men fortsat kontrolleres af det statslige Danpilot, der har monopol på gennemsejlingslodsninger.

Debat om lodsmarkedet 

"Flere undersøgelser har gentagne gange påvist, at lodsvæsenet drives ineffektivt. Selv om det er blevet bedre, vil kun en eller anden form for konkurrence sikre, at effektiviteten forbedres yderligere, og at effektiviseringsgevinsterne gives videre til rederierhvervet," siger Niels Rytter, der afviser forsyningssikkerhed, uddannelse og andre forhold som holdbare argumenter for bevarelse af det danske lodsmonopol.

"Optimering af sikkerhed, uddannelsesniveau og erfaring er vel dybest set et spørgsmål om tilstrækkeligt gode reguleringsrammer og kolliderer ikke med velfungerende konkurrence. Hvis markedet konfigureres på den rigtige måde, vil det være muligt at skabe velfungerende konkurrence som det for eksempel er sket på teleområdet, bilinspektionsområdet og busmarkedet," understreger Niels Rytter over for ShippingWatch.

Lodser: Vigtig viden om mere konkurrence er tabt 

Han ser frem til, at regeringen som forventet senere på sommeren fremlægger sine analyser og forslag, der med Niels Rytters ord "må antages at være uafhængige, dybdegående og veldokumenterede".

Forsyningspligten

Foreningen Danske Lodser offentliggjorde forleden en rapport fra Cowi, som foreningen havde bestilt, og som entydigt taler til fordel for bevarelse af lodsmonopolet og en styrkelse af det statslige Danpilot.

"Cowis analyser går vel nærmest ud på, at konkurrence ikke er forenlig med lodsning. Det er jeg ikke enig i," siger Niels Rytter, der peger på, at Danpilot ikke bare har monopol på gennemsejlingslodsninger, men reelt også på de underskudsgivende regionallodsninger.

Danske redere: Prisen for lodsydelser skal ned 

"Jeg mener, det vil være en god ide også at konkurrenceudsætte de underskudsgivende regionallodsninger, så vi kan være sikre på, at de udføres bedst og billigst," siger Niels Rytter, der hæftet sig ved, at det af bemærkningerne til den netop vedtagne lov om DanPilot fremgår, at der skal indgås kontrakter om opretholdelse af forsyningspligten af regionallodsninger, der ikke er økonomisk rentable.

Cowis analyse om lodsmarked vækker undren 

"Det er en rigtig god idé, hvis disse forsyningspligtkontrakter konkurrenceudsættes gennem udbud til det lodseri, der kan gøre det med mindst mulig støtte og til de maksimaltakster og på de vilkår, som gælder i dag, med på forhånd fastlagte reguleringsmekanismer," siger han:

"Kontraktperioderne kan f.eks. sættes til otte år. Men public servicekontrakterne skal afgrænses rigtigt, og der skal være regler for, hvorledes materiel og lodsstationer samt personale kan gå videre til en ny ordregiver efter kontraktperiodens udløb, så der skabes lige og effektiv konkurrence. På tilsvarende måde kan gennemsejlingslodsningerne gradvis bringes i udbud. Overskudsgivende regionallodsninger udsættes fortsat for fuld konkurrence. Forsyningspligten kan eventuelt pålægges den største udbyder i de overskudsgivende områder."

Cowi fælder dødsdom over fri konkurrence i lodsvæsen  

Europæiske lodser advarer mod EU-regulering 

Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs