Storbank frygter tysk gyser i 2014

Flere tyske skibsejere risikerer kollaps i 2014, og det kommende P3-samarbejde forstærker situationens alvor, siger topchef i HSH Nordbank i et interview.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF OLE ANDERSEN

Tysk shipping risikerer i 2014 et eller flere regulære kollaps blandt større skibsejere og operatører inden for trampfart med mindre de får finansiel assistance udefra, eventuelt i form af statsstøtte. Det siger Christian Nieswandt, øverste chef for for HSH Nordbank, der anses som verdens største bank inden for skibsfinansiering, i et interview med Lloyd's List.

Christian Nieswandt nævner ingen konkrete navne på selskaber, men at de skal findes i containersegmentet, er der ingen tvivl om. Her er det den store joker i 2014 den planlagte P3-alliance med Maersk Line, MSC og CMA CGM, der kan forstærke presset på tyske skibsejere og operatører, hvoraf flere er plaget af høj gæld.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Nogle er allerede tæt på insolvens. Om de går konkurs afhænger af en hjælpende hånd fra banker, forretningspartnere eller måske regeringer med en interesse i at støtte nationale selskaber," siger Christian Nieswandt, hvis bekymring forstærkes af det mulige P3-samarbejde og de konsekvenser, alliancen kan få for ejere af containerskibe målrettet chartermarkedet.

Tæt på insolvens

Han mener, det er fuldstændig uomtvisteligt, at verdens tre største containerrederier i bestræbelserne på at fylde deres skibe op vil levere mange chartrede skibe retur til ejerne, og det er ikke mindst tyske ejere. Christian Nieswandts scenarie er, at P3 vil konsolidere deres flåde i øst-vest-trafikken ned fra de nuværende 346 til 255 skibe, hvilket de tre rederier også for længst har meldt ud.

Nye megaskibe udløser kronisk overkapacitet

De tre rederier har anslået omkring 900 indchartede skibe i deres samlede flåde, hvoraf ca. 550 er tysk ejede.

"Det er ekstremt vanskeligt at sige, hvor mange skibe, de tre rederier vil levere tilbage som følge af P3-alliancen. Nogle vil blive leveret tilbage uanset alliancen, når kontrakterne udløber, og selv uden P3 har vi en situation, hvor nogle tyske ejere allerede er eller er meget tæt på at være insolvente. Men P3 vil gøre situationen endnu værre," siger  Christian Nieswandt.

Tilbagelevering i tre faser

Af Maersk Lines samlede flåde på omkring 600 skibe er de ca. 340 lejede skibe. Reelt kan disse indchartrede skibe leveres tilbage til ejerne i løbet af de næste tre år. Ca. 15 procent inden udgangen af 2013, 25 procent inden udgangen af 2014 og omkring 35 procent inden udgangen af 2015, oplyste Morten H. Engelstoft,  Maersk Lines daværende COO og nuværende topchef for Mærsk Gruppens nye og fem forretningsben, til ShippingWatch i oktober:

"Vi arbejder med stort set alle de større ejere af t/c tonnage. Dog har vi en præference for at arbejde mere med de ejere, der deler vores mindset om energi-effektivitet i modsætning til de ejere, der ikke arbejder aktivt med det. Vi forventer bl.a. at tilbagelevere skibe i panmax-segmentet i de kommende år og ligeledes også sub-optimale skibe (mindre effektive skibe, red.) i andre segmenter, afhængigt af hvordan kaskaderingen (overflytning, red.) af tonnage gennem vores netværk forløber."

Maersk Line gentænker hele sit flådenetværk  

KG-fondene er de eneste sikre tabere på Triple-E 

Maersk Line sender strøm af skibe retur til ejer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også