Nordea: Værst tænkelige udfald af Kanal-sag for DFDS

Den britiske appeldomstols tilbagevisning af sagen om retten til at besejle Den Engelske Kanal, er et bet for DFDS og måske det værste tænelige udfald, mener Nordea.
AF RITZAU FINANS

DFDS' aktier faldt tungt onsdag, da en britisk appeldomstol sendte dommen om, at Myferrylink, ejet af Eurotunnel, skulle trække sig fra sejlads i den Engelske Kanal, tilbage til start. Det er det værst tænkelige udfald, vurderer Nordea, der dog stadig mener, at der er et attraktivt langsigtet potentiale i rederiaktien.

Appeldomstolen fandt, at der var tvivl om, hvorvidt konkurrencemyndighederne rent faktisk havde ret til at bedømme sagen, og derfor er hele processen sendt tilbage til start. DFDS taber store penge på sejlads i kanalen, da der er svær overkapacitet.

"Sagen er dermed ikke afgjort, hvilket var det værst tænkelige udfald, da en afgørelse står til at trække i yderligere langdrag. Faldet i aktiekursen er som vi måtte forvente oven på meddelelsen, men det ændrer ikke ved, at den resterende del af DFDS’s forretning fortsat er fundamentalt undervurderet, og at vi ser et attraktivt langsigtet potentiale i aktien," skriver Nordea i sin morgenberetning.

Niels Smedegaard: Vi vinder næste runde 

Det danske rederi har klaget over, at Groupe Eurotunnel købte konkursramte Seafrances tre færger for at fortsætte driften på Kanalen, hvor det franske selskab i forvejen ejer og driver tunnellen. De britiske konkurrencemyndigheder gav i juni DFDS medhold i, at det ikke var i orden, fordi det dæmper konkurrencen for meget, men Eurotunnel appellerede afgørelsen. Den appel er onsdag umiddelbart gået DFDS imod, idet appeldomstolen lægger op til, at konkurrencemyndigheden muligvis ikke havde ret til at afgøre spørgsmålet.

Eurotunnel købte færgerne i 2012 fra konkursramte Seafrance og oprettede et nyt færgeselskab på ruten Dover-Calais under navnet Myferrylink.

Siden har DFDS døjet med røde tal på ruten, og også i tredje kvartal var der "et betydeligt prispres," der fik omsætningen per passager til at falde væsentligt, skriver rederiet i regnskabet.

Eurotunnel oplyste derimod i går, at den mente, der var tale om en sejr, som ville opretholde den nuværende markedssituation.

DFDS: Kanal-strid skal vurderes en gang til

Eurotunnel vandt over DFDS på Kanalen

DFDS taber 10 mio kr om måneden på Kanalen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også