Søfolk på gennemrejse i Danmark får visumfrihed

Justitsministeren indfører fra 2014 forenklede regler, der skal gøre livet lettere for søfolk og søfartserhvervet.
Foto: Søfartens Ledere
Foto: Søfartens Ledere

Det skal være lettere at rejse gennem Danmark for søfolk. Justitsministeren indfører fra begyndelsen af 2014 nye, forenklede regler, som blandt andet giver visumfrihed for søfolk i transit, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Visumfrihed for søfolk i transit og mulighed for at skifte besætning uden, at man skal lægge til i havnen. Det er nogle af de tiltag, som skal gøre det mere fleksibelt for søfolk at rejse gennem Danmark.

Visum-møde giver forhåbninger om løsning 

Søfartserhvervet har længe efterspurgt en smidiggørelse af reglerne for søfolk, der skal rejse gennem Danmark. For at imødekomme dette vil Justitsministeriet nu gennemføre en række ændringer af reglerne.

”Søfartserhvervet står stærkt i Danmark, og vi skal sørge for, at erhvervet også fremover har de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.  Jeg er derfor glad for, at vi nu har fundet en god og forsvarlig løsning, der fuldt ud imødekommer erhvervets ønsker," siger justitsminister Morten Bødskov.

Visumfrihed

De nye regler betyder for det første, at der indføres visumfrihed i forbindelse med af- og påmønstring af søfolk med særlige identitetsdokumenter. Det betyder, at søfartserhvervet slipper for at ansøge om visum til søfolk, der skal udrejse af Schengenområdet via Danmark.

Visum-sagen landet hos justitsministeren 

Søfolk med særlige id-kort har i forvejen mulighed for at rejse ind i Danmark i medfør af landlovsretten.  Herudover skal politiet som hidtil kontrollere og forhåndsgodkende søfolk inden af- og påmønstring. Den nye ordning medfører derfor ingen svækkelse af sikkerheden.

For det andet bliver det muligt at foretage besætningsskift på en red eller fra et skib under passage i dansk farvand. Det betyder blandt andet, at de store skibe ikke længere behøver at lægge til i en havn for at sætte nogle få søfolk af. Ifølge søfartserhvervet vil dette spare tid, begrænse risikoen for kollision og formindske olieforbruget.

Behnke: Visum-svar godt for rederne 

Redere om visumregler: Stadig lang vej igen 

Wärtsilä: Danske visumregler synes oldnordiske 

Justitsministeren skal tage stilling til kritik af visumregler 

De sejler uden om Danmark 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også