Kinas kulforbrug når 4,8 mia ton i 2020
Den stigende kinesiske efterspørgsel efter kul vil ikke aftage i de nærmeste år. Det viser en ny prognose fra China National Coal Association.
Faktisk vil efterspørgslen i 2020 være steget til 4,8 mia. ton, hvilket er markant højere end de 2,65 mia. ton, der sidste år blev produceret i Kina. Tilbage i 2005 lå produktionen på 2,35 mia. ton, skriver Sinoship.
Det danske rederi Norden har i den grad fået del af den kage, der handler om at fragte det sorte guld fra andre verdensdele og til kraftværkerne i Østen. I alt fragtede rederiets 250 tørlastskibe sidste år 25 mio. ton kul, og fremadrettet er det særligt gode kontakter i verdens største kulproducerende land, Indonesien, som skal holde gang i skibene, udtalte Jakob Bergholdt, der er group vice president i Norden Singapore i sidste måned til Børsen.
Rederiet har også store forhåbninger om kulsejllads fra Indonesien.
"Kurven over efterspørgslen efter kul går kun én vej – og det er opad! Kul er blevet den hurtigst voksende globale energikilde, idet det seneste årtis vækst i kulforbruget har været drevet af den økonomiske vækst i udviklingslandene, især Kina. Siden 1999 er den globale kulproduktion steget med i gennemsnit 4,1 procent om året til et niveau i 2012 på 7,9 mia. tons. 30 procent af verdens energibehov dækkes nu af kul – den højeste andel siden 1969, viser tal fra International Energy Agency, World Coal Association og BP," hedder det i den septemberudgaven af Norden News.
Et andet rederi, der har stor gavn af den store kinesiske efterspørgsel på råvarer er brasilianske Vale. Kina er Vales største aftager og indtil oktober efterspurgte kinesiske virksomheder i større grad jernmalm, hvilket blandt fik raterne for capesize-skibene til at stige. Og den øgede efterspørgsel kan aflæses i regnskabet, hvor driftsresultatet for eksport til Kina i tredje kvartal landede på 5,2 mia. USD mod 3,6 mia. USD i andet kvartal 2013.
Norden skal holdes oppe af kul
