Storbank hæver kursmål for Norden markant

Efter kvartalsregnskabet onsdag hæver den norske storbank DNB sit kursmål for D/S Norden.

Den norske storbank DNB løfter sit kursmål for D/S Norden med knap 25 pct. efter det danske rederis regnskab for tredje kvartal onsdag morgen. Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Kursmålet lyder nu på 292 kr. mod tidligere 234kr. Norden-aktien falder 1,3 pct. til 231,30 kr. oven på regnskabet.

Også analysehuset Fearnley har stigende tillid til Norden med en stærk balance og attraktiv værdi oven på regnskabet onsdag.

Norden kom ud af 3. kvartal 2013 med et driftsoverskud, EBITDA, på 19 mio. USD mod 23 mio. USD i samme periode 2012. Forventninger for 2013 er opadgående til et resultat for hele året på 25-45 mio. USD. Rederiet investerer i yderligere fem øko-skibe, der bringer ordrebogen op på 29 skibe.

Norden skal holdes oppe af kul 

Rederiets positive forventninger til et gradvist bedre marked og efter et 3. kvartal 2013, der var det bedste i årevis, kommer ikke mindst til udtryk ved, at Norden har øget kapaciteten for de kommende år og særligt i Panamax. For kalenderåret 2015 er der således tilføjet 4.000 ekstra skibsdage i Panamax, og udvidelsen af kapaciteten er øget til et niveau, der har sænket de gennemsnitlige flådeomkostninger med ca. 2.500 USD.

Udvidelsen af kapaciteten betyder ifølge rederiets kvartalsregnskab onsdag også, at den langsigtede afdækning, der traditionelt har været et varemærke i Norden, holdes på et moderat niveau. Særligt i de store skibstyper Capesize og Post-Panamax er afdækningen på et lavt niveau i forventning om, at disse skibstyper vil nyde godt af den forventede bedring af raterne.

Optimistisk Norden skruer op i det åbne marked 

Norden investerer i fem nye økoskibe 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også