Skibsredere klager over fransk enegang om CO2

Den internationale skibsrederorganisation, ICS, klager nu til den franske regering over, at udenlandske skibe skal aflevere CO2-regnskab til myndighederne.

Selvom den internationale skibsfart officielt arbejder hen imod fælles regler for udledning af CO2, vil ICS, Den internationale skibsrederorganisation samlet i The International Chamber of Shipping, ikke acceptere de nye regler for indrapportering af CO2-udledning, som Frankrig netop har indført.

ICS har derfor besluttet at klage til den franske regering over, at udenlandske skibe skal opgøre over for landets toldmyndigheder, hvor meget CO2, skibene udleder. Det, der især støder ICS, er at det sker ud fra en metode, der ikke er internationalt godkendt.

"ICS mener, at Frankrigs ensidige indførelse af de nye CO-repporteringsregler over for udenlandske skibe bryder med princippet om en global standard for regulering og IMO som den bærende reguleringsinstitution inden for international shipping," skriver ICS i en meddelelse.   

IMOs Marine Environment Protection Committee (MEPC) er i færd med at udvikle regler for global regulering og herunder hvilken metode, der skal anvendes til måling af CO2. Et arbejde som EU også har været i gang med, efter at EU-Kommissionen for et år siden besluttede at overlade CO2-reguleringen af international skibsfart til IMO.

Simon Bennett, ICS Director External Relations siger, at IMO regner med at vedtage de nye regler som en ændring af MARPOL konventionen, og at de vil være meget anderledes end de franske regler.

"IMO kravene vil være skræddersyet til de specielle kendetegn af international shipping og vil blive et produkt af international konsensus."

Rederne: EUs CO2-forslag stærkt kompliceret 

Miljøorganisationer om EUs CO2-udspil: Business as usual

Rederne: CO2-udspil lige i skabet

EU: Nu skal forurening fra shipping bremses 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også