Afrika bliver storforbruger af olieprodukter

Afrikanske lande vil overtage den rolle, som USAs østkyst i årtier har haft for de europæiske raffinaderier, der til gengæld må slås hårdt om markedet.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

De allerede pressede raffinaderier i Europa vil møde ubarmhjertig konkurrence fra deres amerikanske og asiatiske rivaler om Afrikas stærkt voksende efterspørgsel efter olieprodukter de kommende år.

Efterspørgslen i Afrika inklusive den nordlige del af kontinentet forventes at stige med over 20 procent i de kommende syv år til i alt 4,4 mio. tønder olie om dagen, ifølge det Wien-baserede konsulenthus JBC Energy. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lande som Nigeria, Senegal, Togo, Kenya og Sydafrika vil opleve den største vækst i efterspørgslen, og det behov kan Afrikas egne raffinaderier slet ikke fylde ud.

Handelsselskaber som Puma Energy, et selskaber under Trafigura, Vitol, Gunvor og Mercuria, har de seneste år investeret heftigt i deres afrikanske operationer.

"Vi vil se tocifrede væksttal i de fleste afrikanske lande og i tråd med den større afrikanske middelklasse," siger en kilde fra et stort europæisk handelshus til Reuters.

Afrika bliver fortsat vigtigere for de europæiske raffinaderier og mere end efterspørgslen efter europæisk benzin til USAs østkyst, der i årtier har været det vigtigste eksportmarked for raffinaderierne i Europa.

Rekordstore mængder diesel fra USA til Europa

 

Kinesisk raffinaderi køber Nordsøolie  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også