Rekordstore mængder diesel fra USA til Europa

Transport af diesel fra den amerikanske golfkyst til Europa forventes at overstige to mio. ton i september, og det er den største mængde, der nogensinde er registreret på en måned, skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til handlere og shippingdata.
Ifølge Andrew Reed, analytiker i ESAI Energy, forventes eksporten fra USA i 4. kvartal 2013 at stige med 10 procent i forhold til samme periode sidste år, mens resten af året ser trist ud for de europæiske raffinaderier.
USAs olieproduktion booster produkttank
I de seneste år har de amerikanske raffinaderier langs US Gulf øget produktionen af diesel markant som resultat af opgraderinger af raffinaderier og skiftet til skifergas. Men efterspørgslen fra den største køber af amerikanske diesel, Latinamerika, er aftagende, og derfor forventes det amerikanske overskud af diesel at havne i Europa.
"De amerikanke raffinaderier har en fordel i kraft af indenlandske rabatter på råolie i USA, og derfor har de råd til at transportere deres produkter længere væk og dermed underbyde europæiske raffinaderier," siger Jonathan Leitch, analytiker Wood Mackenzie, til Reuters.
Kinesisk raffinaderi køber Nordsøolie
Olie trækker væksten op i Antwerpen