USAs olieproduktion booster produkttank

Produkttankmarkedet nyder godt af USAs stigende eksport af destillater. Den stigende eksport skyldes den stigende produktion af råolie samt en faldende efterspørgsel på raffinerede produkter i USA, skriver Hellenic Shipping News.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Kombinationen af en faldende efterspørgsel på raffinerede produkter og en stigende produktion af råolie i USA kommer nu produkttankmarkedet til gode.

Den amerikanske eksport af destillater er steget fra 172.000 tønder/dag (kbpd) i 2000 til 1,01 mio. tønder/dag (mbpd) i 2012.

Det fremgår af en analyse udarbejdet af Poten & Partners, der tilføjer, at eksporten af destillater er steget med næsten 16 procent om året siden siden 2000.

De stigende eksportmængder fra USA er især gode nyheder for MR-segmentet, der traditionelt set har sejlet olie fra Europa til USA og sejlet tomme tilbage. Der sejles nu enten olieprodukter tilbage til Europa, eller der sejles produkter videre til Sydamerika, skriver Hellenic Shipping News.

Mexico har historisk set været den største importør af amerikanske destillater, men også adskillige lande i Europa er i de seneste år begyndt at importere fra USA. Det gælder blandt andet Holland og Frankrig. Men det helt store vækstområde for den amerikanske eksport er Sydamerika, hvor den lokale raffinaderikapacitet har været ude af stand til at følge med det massivt stigende forbrug. 

Nedtur for australske raffinaderier styrker produkttank

Scorpio Tankers har stærk tiltro til produkttank

Bimco: Produkttank snyder almindelig logik

Maersk Tankers med ryggen mod muren 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også