Medie: Salg af Maersks VLCC-flåde i afgørende fase

Fredag i sidste uge trak et stort rederi sig ud af et Maersk-ledet poolsamarbejde for supertankere, og nu menes et salg af Maersk Tankers VLCC-flåde at være tæt på.

Maersk Tankers er ifølge Tradewinds tæt på at sælge sin flåde af supertankere, VLCCere, til amerikanske General Maritime, der har kapitalfonden Oaktree Capital som største aktionær.

Gennem flere måneder har der været vedvarende forlydender om, at der var forhandlinger i gang om salg af Maersk Tankers VLCC-flåde, og nu er disse forhandlinger angiveligt i den afsluttende fase.

Rederi rygtes klar med milliardbud på Mærsk-supertankere 

I alt drejer det sig om Maersk Tankers' 20 VLCCere, og aftalen har ifølge det norske shippingmedie en værdi af omkring én mia. USD.

Fredag bekræftede adm. direktør Morten Pilnov (foto) fra Nova Tankers, verdens største poolsamarbejde af supertankere ledet af Maersk Tankers og med Mitsui OSK Lines, Phoenix Tankers, Samco Shipholding og Ocean Tankers, over for ShippingWatch, at sidstnævnte trækker sine i alt 14 skibe ud af samarbejdet. Denne opsigelse af samarbejdet kan hænge sammen med salget af Maersk-skibene.

Nova Tankers blev etableret i begyndelsen af 2012.

Maersk etablerer ny kerneforretning 

Generel Maritime, der er ledet af den græske skibsreder Peter Georgiopoulos, blev reddet af en konkurs i 2011 af kapitalfonden Oaktree Capital.

Maersk-ledet VLCC-pool mister medlem 

Maersk: Ordrebog i produkttank dramatisk stor 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også