EU-forhandler: LNG-forslag skal ikke udvandes

"Vi kan ikke bare udvande hele direktivets indhold."
Det er det kontante svar fra Carlo Fidanza, en af EU's nøgleforhandlere i forbindelse med de kommende LNG-forslag, efter at en række lande har rettet henvendelse til EU's Transportskomite med opfordringer om at gøre målene for de kommende LNG-forslag frivillige, skriver Sustainable Shipping.
Carlo Fidanza påpeger dog samtidig, at det kommende direktiv bør være fleksibelt i forhold til markedets behov, og der skal tages højde for eksisterende bunkerlokationer.
Europæiske havne skeptiske over for EUs LNG-udspil
"I Italien ligger Genoa og La Spezia-havnene for eksempel meget tæt på hinanden. Det ville ikke give mening at have en LNG-terminal i begge havne her," sagde han til transportkomiteen ifølge Platts, og understregede, at de endelige beslutninger skal træffes af de enkelte landes regeringer.
De kommende lovforslag skal gøre LNG-brændstof tilgængeligt i alle større europæiske havne fra 2020. Arbejdet udgør en vigtig del af EU-Kommissionens målsætning om at sænke shippingindustriens udledning af drivhusgasser med mindst 40 pct. frem mod 2050.
Tidligere i år mødtes de europæiske havnes organisation, European Sea Ports Organisation (ESPO) om udspillet, og organisationen mener, at EU som udgangspunkt hellere skulle lade markedskræfterne bestemme, hvilke havne, der er mest egnede til at være knudepunkter i LNG-netværk i stedet for at udpege 139 havne på forhånd.
EU giver millioner til LNG-satsning
Relaterede artikler:
Nu satser EU på skibsfarten
For abonnenter