Costa Concordia er kommet på ret køl

Efter 19 timers arbejde og forsinkelse på grund af dårligt vejr er Costa Concordia på ret køl igen, skriver Ritzau.
Foto: Andrew Medichini
Foto: Andrew Medichini

Det tog bjærgningsmandskabet 19 timer at få 290 meter lange Costa Concordia op ret køl. Et arbejde, der blev forsinket af dårligt vejr. Det fortæller lederen af det civile beredskab, som har det overordnede ansvar for projektet, Franco Gabrielli, ifølge Reuters, skriver Ritzau.

Mandag lykkedes det at få skibet trukket fri af det rev, det lå strandet på. Der blev ikke fundet nogle lig under vraget. Siden Costa Concordia i januar 2012 kæntrede ud for den italienske klippeø Giglio har to personer været meldt savnet.

Bjærgningsforsøget, der angiveligt er det største i søfartens historie, skulle være indledt klokken seks mandag morgen, men det blev udsat nogle timer på grund af dårligt vejr. På et senere tidspunkt skal skibet slæbes væk til ophugning.

Indtil videre har redningsarbejdet kostet 600 millioner euro (4,5 milliarder kroner) og et af de involverede forsikringsselskaber vurderer, at det samlede beløb kan ende på 830 millioner euro (6,2 milliarder kroner).

Costa Concordia er trukket fri af rev

Costa Concordia bliver hævet i næste uge

Medie: Costa Concordia udgift lander på 3,5 mia kr  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også