Kapitalfond og Rickmers sammen om opkøb

Tyske Rickmers Group har fået en aftale på plads med en privat kapitalfond, og nu skal der igen investeres i billige brugte skibe.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Den store tyske shippinggruppe Rickmers har indgået en aftale med en privat tysk kapitalfond om opkøb i den billige secondhand-flåde. Aftalen er ifølge Lloyds List kommet i stand, efter at selskabet har købt fem 2.200 teu-skibe for 30 mio. USD per styk fra insolvente selskaber, der har relationer til ejeren Ahrenkiel og Fondshaus Hamburg.

Rickmers har gennem den endnu unavngivne private kapitalfond fået adgang til 230 mio. USD. I forbindelse med skibshandlen opstod der også en mulighed for at afgive bud på hele Ahrenkiel-gruppen, der har hovedsæde i Hamborg. Men ifølge CEO Ron Widdows og CFO Mark-Ken Erdmann er Rickmers strategi ikke at opkøbe hele selskaber. I stedet vil man øge antallet af sunde skibe i egen flåde, og derfor indeholdt handlen kun de fem handlede skibe.

Alphaliner: Klaus Nyborg bag opkøb af tyske KG-skibe 

"Vi har i princippet indgået en aftale med en stor virksomhed, der har kapacitet til at investere betydelige summer i anskaffelsen af forskellige skibstyper. Vi har fokus på secondhand-skibe og på om vores partner, som vi forsøger at indgå aftaler med, er enig forhold til vores samlede fokus. Et stykke nede af vejen vil vi være i stand til at være mere konkrete," siger Ron Widdows.

Rickmers dykker markant i 1. halvår 

Kapitalfonde viser fortsat interesse for tysk-ejede skibe, der i mange tilfælde kan anskaffes til absolut lavpris. For nylig kom det frem, at selskabet IPSA Capital med bl.a. Klaus Nyborg, næstformand i D/S Nordens bestyrelse og tidligere topchef i Pacific Basin, i ejerkredsen, stod bag købet af fire 1.850 teu-skibe fra en tysk KG-fond.

Udover at have brugt 30 mio. USD på købet af de fem brugte containerskibe, så har Rickmers også afsat 40 mio. USD til tilbagebetaling af gæld, og dermed er der masser af råderum til yderligere secondhand-investeringer.

"Skibspriserne vil variere, som markedet løbende ændrer sig, men over de næste 1-2 år vil der helt sikkert fortsat eksistere gode muligheder,” svarer Ron Widdows på spørgsmålet om mulige kommende secondhand-køb i den nærmeste fremtid.

Rickmers Gruppen afleverede i sidste uge halvårsregnskab, og i det får lave fragtrater og lavere efterspørgsel skylden for, at selskabet kunne præsentere et nettoresultat på 1,6 mio. euro for første halvår. Det er en væsentlig tilbagegang i forhold til resultatet for 2012, der lød på 11,1 mio. euro for første halvår.

Kapitalfond med i muligt bud på Maersks supertankere

Rickmers: Shipping vender tilbage med et brag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også