Norden fortsætter ambitiøst investerings-program

Norden fik et driftsresultat på fire mio. USD i andet kvartal 2013, hvilket var nogenlunde på niveau med forventningerne, oplyser rederiet, der fortsætter sit ambitiøse investeringsprogram.

Norden opnåede i 2. kvartal et driftsresultat før afskrivninger og salgsavancer (EBITDA) på fire mio. USD Resultatet var på linje med forventningerne og bragte driftsresultatet for de første seks måneder op på 13 mio. USD, oplyser rederiet  i sit halvårsregnskab.

"Markedet er fortsat udfordrende, ikke mindst inden for tørlast, men der er små tegn på bedring blandt andet i form af et forbedret spotmarked," hedder det i en kommentar i regnskabet.

Nettoresultatet blev et minus på 22,4 mio. USD.

Norden fortsætter endvidere udbygningen af sin flåde med moderne, brændstoføkonomiske skibe, som blev sat i gang i slutningen af 2012:

"Rederiet fortsætter investeringerne i brændstoføkonomiske ECO-skibe. Udover de kontraheringer, som blev omtalt i delårsrapporten for 1. kvartal, har Rederiet langtidsindbefragtet yderligere 3 Panamax-skibe med købsoption, hvoraf de 2 er ejet i joint venture. Dermed er de samlede kontraheringer oppe på i alt 19 skibe siden oktober 2012, og den samlede ECO-flåde i ordre udgør nu 28 skibe," oplyser Norden i halvårsregnskabet.

Et udfordrende år

”2013 er som forventet et udfordrende år. Efter et brutalt 1. kvartal er indsejlingen dog blevet lidt bedre i andet kvartal, og denne tendens er fortsat ind i 3. kvartal. Mens raterne er under pres, udnytter Norden de lave nybygningspriser og fortsætter investeringerne i nye brændstofeffektive ECO-skibe, der vil give en væsentlig konkurrencefordel, når de leveres, og raterne normaliseres,” siger CEO, Carsten Mortensen i en kommentar til regnskabet.

Analytikerne havde regnet med, at Norden kom i land med et underskud på 10 mio. USD ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til 12 analytikere.

Driftsindtjeningen, EBITDA, ventedes at lande på et plus på 10 USD ud fra en betragtning om, at tørlastdivisionen ville gå i nul, tankdivisionen få et overskud på 13 mio. USD, mens at der var en forventning om et underskud på 3 mio. USD.

Fastholder forventningerne

"Tørlastafdelingen drog fordel af den positionering af skibe til den sydamerikanske høst, der blev foretaget i 1. kvartal 2013. EBITDA blev USD -2 mio. i 2. kvartal, hvilket afspejler en bedre underliggende indtjening end 1. kvartal, der var positivt påvirket af engangsindtægter på USD 9 mio. Forbedringen af indtjeningen ventes at fortsætte ind i 3. kvartal," hedder det i regnskabet.

Tankafdelingens EBITDA for 2. kvartal blev på USD 8 mio., hvilket var bedre end ventet. Resultatet er ifølge Norden en konsekvens af et forbedret spotmarked, hvor den tilbagevendende sæsonmæssige afmatning var mindre udtalt end normalt. Spotindsejlingen for MR lå på USD 15.798 pr. dag i 2. kvartal.

Norden fastholder forventningerne til årets resultat med et EBITDA på koncernniveau på mellem 15-45 mio USD.

Analytikere: Norden rød bundlinje i 2. kvartal

Norden: Kommissionens CO2-forslag er sund fornuft

Norden forlænger kulkontrakt med Store Norske

Ugebrev: Norden klarer sig fornuftigt i frygteligt marked  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også