Iran får nye supertankere fra Kina

Iran har inden for få måneder fået leveret fire nye VLCC'ere, som landets statsrederi har hårdt brug for, da sanktionerne mod landet påvirker olieeksporten.
Foto: Stoc Tankers
Foto: Stoc Tankers

Det iranske styre har inden for de seneste måneder modtaget en række nye tankskibe, som landet bliver mere og mere afhængig af i takt med, at udenlandske rederier har vendt Iran ryggen på grund af de vestlige sanktioner.

Foreløbig har USA og EU's handelsboykot halveret Irans olieeksport fra det tidligere niveau på omkring 2,2 mio. tønder om dagen, og som koster Iran mia. af USD i tabte indtægter.

Kinesisk tankskib laster iransk olie 

Nye oplysninger fra IHS Maritime viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Irans statslige tankrederi NITC i perioden fra maj til slutningen af juli har fået leveret fire supertankere, VLCC'ere, med en kapacitet på hver to mio. tønder olie. Tidligere i år fik NITC leveret tre VLCC'ere.

"Iran har hårdt brug for disse skibe, fordi der er meget få redere tilbage, der ønsker at blive set som iransk olietransportør," siger en kilde til Reuters, der også understreger, at skibene er velegnet som olielagre, mens Iran forsøger at kommer af med olien.

Lobby-gruppe sætter nyt kritisk lys på græsk skibsreder  

USA har 1. juli yderligere skærpet sanktioner og med voldsomme konsekvenserne for de virksomheder, der bryder dem. Blandt andet risikerer de at blive bandlyst som virksomhed i USA og andre lande.

Samtidig har en amerikanske lobbygruppe, der arbejder på at isolere Iran fuldstændigt i protest mod landets atomprogram, de seneste måneder kørt kampagner mod bl.a. navngivne rederier.

Kina er fortsat den største aftager af olie fra Iran, og to kinesiske skibsværfter indgik tilbage i 2009 kontrakter på i alt 12 nye supertankere til NITC. De seneste leveringer er en del af denne pakke.

Lobbygruppe kaster mistanke på italiensk reder i Iran  

IHS Maritime vurderer ifølge Reuters, at 8-10 supertankere i øjeblikket benyttes som olielagre. Andre kilder peger på væsentlig flere skibe.

I sidste uge vedtog repræsentanternes hus i Washington et nyt forslag med henblik at skære yderligere en mio. tønder olie af Irans daglige olieeksport i løbet af det næste år. Forslaget skal dog endeligt vedtages i det amerikanske senat.

Iran et minefelt for forsikringsselskaber

USA advarer forsikringsselskaber om Iran-konsekvenser 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også