SeaIntel: Redere på Asien-Europa taber tre mia USD i 2013

Spotraterne for den globale containerflåde vil i gennemsnit være ni procent lavere i 2013 sammenlignet med året før, vurderer SeaIntel. Det vil koste rederne på Asien-Europa tre mia USD i mistet omsætning.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

De globale container-spotrater vil være markant lavere i 2013 i forhold til sidste år. Det konkluderer SeaIntel i en ny analyse på baggrund af den foreløbige rateudvikling i 2013 og en prognose for resten af året, der anslår, at spotraterne vil være ni procent lavere i 2013 sammenlignet med året før.

"Vi er bekendt med, at rederne allerede annoncerer nye rateforhøjelser på Asien-Europa, men vi forventer imidlertid, at disse forhøjelser reelt vil blive brugt til at undgå den uundgåelige undergravning af raterne i de kommende uger," skriver SeaIntel.

Saade: Vores skibe er fyldt op fra Asien 

Analysen peger bl.a. på, at såfremt rateudviklingen i 2013 følger samme mønster som året før, hvilket den formentlig gør, forventes den gennemsnitlige spotrate for hele året at udgøre 1147 USD per teu, hvilket er 215 USD eller 16 procent lavere end det gennemsnitlige niveau i 2012.

"I økonomisk sammenhæng svarer det til et omsætningstab på tre mia. USD for alle Asien-Europa-ruterne i forhold til 2012, skriver SeaIntel, der konkluderer, at den eneste farbare vej frem for rederne vil være at fjerne kapacitet i markant omfang ved oplægning af skibe, og ikke ved at overflytte skibe til andre ruter. 

Raterne fra Asien til Nordeuropa er de seneste to uger steget med 261 USD per teu og med nogenlunde samme niveau fra Asien til Middelhavet. Det ser umiddelbart imponerende ud, og rateforhøjelsen er primært drevet af øget disciplin blandt rederne kombineret med en høj udnyttelsesgrad af skibene, men netop disciplin blandt containerrederierne har det med at leve et kort liv, ligesom reduktion af kapacitet grundlæggende er et midlertidigt fænomen, bemærker SeaIntel. 

Reuters: Containerrater på Asien-Europa stiger 10,4 pct  

Fearnley: Ny Maersk-alliance kan forklare stabilt ratehop 

Ordrebøgerne bugner i flere containerrederier 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også