Søfragt trækker DSV-regnskab ned

Fragtraternes voldsomme op og nedture er vanskelige at håndtere for DSV, der har svært ved at overføre ændringerne i rater hurtigt nok til kunderne.
AF RITZAU FINANS

Fragtraterne mellem Asien og Europa har haft en omskiftelig tilværelse i takt med, at rederierne har kæmpet for at gennemføre markante rateforhøjelser for at komme tilbage til holdbare niveauer.

DSV overfører automatisk disse til kunderne, men det kan være svært at gøre hurtigt nok, specielt med kraftige og hurtige stigninger. Det kan også ses i analytikernes forventninger, der estimerede en let stigende omsætning men et marginalt faldende driftsresultat i divisionen i andet kvartal, forventninger, som DSV's Air & Sea-division ikke helt kunne leve op til.

DSV bag ny Østersø-rute mellem Tyskland og Finland 

Air & Sea oplevede i andet kvartal en negativ vækst på toplinjen, der ikke levede op op til forventningerne i markedet ifølge SME Direkt.

Air & Sea omsatte i kvartalet for 5000 mio. kr., hvilket blev omsat til et overskud på EBIT-niveau på 351 mio. kr. Ifølge SME Direkt ventede analytikerne en omsætning på 5274 mio. kr. og et EBITA-driftsresultat på 375 mio. kr. I samme periode 2012 omsatte divisionen for 5048 mio. kr. med et EBITA-driftsresultat på 376 mio. kr.

"Udviklingen i nettoomsætningen er påvirket af udviklingen i transporterede mængder samt udviklingen i de underliggende fragtrater," skriver selskabet i regnskabet.

For hele året venter analytikerne en omsætning i Air & Sea på 20,7 mia. kr., hvilket ses omsat til et driftsresultat på 1443 mio. kr. Det vil repræsentere en pæn stigning i omsætningen i forhold til samme periode sidste år, hvor Air & Sea omsatte for 19,9 mia. kr., men en næsten flad udvikling i driftsresultatet, der endte på 1412 mio. kr. i 2012.

DSV køber aktiviteter i Tjekkiet 

DSV reviderer desuden i forbindelse med regnskabet sine forventninger til markedsvæksten for henholdsvis sø- og luftfragt. Hvor forventningerne tidligere lå på en markedsvækst på 2-4 pct. for søfragt og 0-2 pct. for luftfragt, venter DSV nu 2-3 pct. markedsvækst på søfragten og 0 pct. for luftfart.

RITZAU FINANs

DSV: Ny mega-alliance bør styrke stabiliteten 

DSV og Kuehne & Nagel er ikke lige optimistiske om 2013
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu