Odfjell Terminals underskriver Le Havre-kontrakt

Odfjell Terminals Europe og Port og Le Havre har fredag underskrevet en Site Reservation Protocol for en grund i Le Havre Havn. Grunden skal bruges til at udvikle en ny liquid bulk-terminal, skriver Odfjell i en pressemeddelelse.
Foto: Odfjell
Foto: Odfjell

Odfjell Terminals har nu taget et indledende skridt mod at kunne opstille en liquid bulk-terminal i Le Havre. Selskabet har nemlig underskrevet en Site Reservation Protocol  på en grund i Le Havre med Grand Port Maritime du Havre. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Odfjell.

"Denne site reservation er endnu et vigtigt skridt mod at udvide og vokse vores terminal-forretning i Europa. Når terminalen er bygget, kan vi tilbyde vores kunder opbevaringsplads i de vigtigste shipping-hubs for petrokemiske og andre specialitets-bulk liquids i Europa med en tilstedeværelse i Rotterdam, Antwerp og Le Havre," udtaler Jan A. Hammer, CEO i Odfjell.

Grunden er på omkring 31,5 hektarer, og første fase vil bestå af mindst 150.000 kubikmeter til opbevaring af petrokemiske og petroleum-relaterede produkter. Den egentlige bygning af terminalen forventes at gå i gang i 2015, og hvis alt går efter planen, åbner terminalen i andet halvår af 2017. Den samlede investering for denne fase forventes at blive på 150-200 mio. euro.

Odfjell Terminals udvider arbejde i Kina 

Odfjell forbedrer sig på shipping

Odfjell indgår ny aftale med kapitalfond 

Odfjell fortsatte med tab i fjerde kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også