Skibene sejler videre gennem Suez-kanalen trods kup

Militærkup og urolighederne i Egypten påvirker ikke skibsfartens trafik gennem Suez-kanalen eller den travle havneterminal Port Said.
AF RITZAU FINANS

Det påvirker ikke skibsfartens trafik gennem Suez-kanalen, at Egyptens præsident i går, onsdag, blev afsat af militæret. Heller ikke den travle havneterminal Port Said mærker til urolighederne.

Kanalen er en af Egyptens vigtigste indtægtskilder, og for rederier verden over den vigtige og energibesparende vandvej mellem Asien og Europa. A.P. Møller-Mærsks havneselskab, APM Terminals med hovedsæde i Haag, driver havneterminalen Port Said. Kommunikationschef i APM Terminals, Erik Eisenberg oplyser at arbejdet i terminalen fungerer stort set upåvirket.

"Vi er forholdsvis upåvirket af situationen. Vi arbejder normalt, og grunden til at vi kan det, er, at containerterminal Port Said i meget stort omfang en transitterminal. Det er herfra alle de store ruter udgår fra," siger Erik Eisenberg til Ritzau.

Militærkup rammer ikke shipping for nu 

I terminalen bunkrer skibene, der omlastes varer mellem skibene, og der går stort set ingen varer med lastbiltransport ud og ind af terminalen.

"Egypten - uanset om det er styret eller militæret - ved godt, Suez-kanalen er et vigtigt sted at beskytte, det er en meget stor indtægtskilde for Egypten med stor betydning for den internationale skibstrafik. Suez-kanalen er som regel upåvirket, uanset hvad der foregår i landet," siger Erik Eisenberg.

Medarbejderfokus

Indtil videre har hverken internationale eller lokale medarbejdere haft problemer med at komme på arbejde i havneterminalen Port Said.

"Der kan være situationer, hvor de ikke kan komme frem, men vores medarbejderes sikkerhed er det vigtigste. Der kan være tilstande, hvor de har svært ved at forlade hus og hjem og familie. Men det er ikke sket endnu, siger han.

APM Terminals holder tæt øje med situationen af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Ingen skal komme til skade for at passe deres arbejde.

Terminalen har også været i stand til at få brændstof til egne formål. Ifølge Danmarks Rederiforening sejler seks dansk- eller dansk-drevne skibe igennem det stærkt trafikerede Suez-Kanal hvert døgn. Kanalen sparer tid og brændstof for skibene, fordi de undgår at skulle sejle syd om Afrika.

I Danmark advarer Udenrigsministeriet danskere mod at rejse i netop Port Said, Suez, Kairo, Nil-deltaet og Alexandria.

/RITZAU FINANS

Militærkup rammer ikke shipping for nu

Olie stabiliseret efter egyptisk militærkup

Suez-kanalen under militærbeskyttelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også