STX Finland skal bygge Scandlines-færger

STX Finland skal med al sandsynlighed bygge to færger til Scandlines' Gedser-Rostock-overfart. Det fremgår af en hensigtserklæring, som de to selskaber har underskrevet onsdag. De to selskaber regner med at forhandle den endelige kontrakt på plads i løbet af sommeren.
"Færgerne vil være af dobbeltender-typen og kan dermed også indsættes på Scandlines-ruten Rødby-Puttgarden. De får en kapacitet på 1.300 passagerer og 72 lastbiler eller 382 personbiler og kommer til at anvende det miljøvenlige brændstof LNG i stedet for svær brændselsolie, hvorved udledning af skadelige stoffer i luften reduceres betydeligt. Udledning af kvælstof, CO2 og partikler reduceres markant, og udledning af svovl er praktisk talt nul," hedder det i en pressemeddelelse fra de to selskaber.
Færgerne vil blive leveret i foråret 2015. Scandlines annullerede i slutningen af 2012 en kontrakt på bygningen af to færger med P+S Werften.
Scandlines annullerer kontrakter med P+S Werften
Smedegaard: Vi lever også lykkeligt uden Scandlines
Relaterede artikler:
Scandlines annullerer kontrakter med P+S Werften
For abonnenter
Smedegaard: Vi lever også lykkeligt uden Scandlines
For abonnenter