Tysk shipping får bevæbnede vagter

De tyske skibe vil for fremtiden kunne få bevæbnede vagter ombord, hvis de godkendes af det tyske forbundskontor for økonomi og eksportkontrol (BAFA), fordi en ny regulation om overvågning af sejlads er trådt i kraft.
"Det er vigtigt, at godkendelsesprocessen for privat sikkerhedsservice nu endelig kan begynde. De vigtigste punkter fra redernes side blev taget i betragtning af den tyske forbundsregering," siger formand for den tyske rederiforening VDR, Ralf Nagel, ifølge Hellenic Shipping News.
I modsætning til blandt andet Danmark har de tyske redere hidtil sendt deres besætninger afsted uden beskyttelse af private vagter, og det er derfor på høje tid, at det bliver muligt at få de private vagter ombord, mener VDR.
"Indtil nu er intet skib beskyttet af bevæbnede vagter blevet taget til fange af pirater," siger Ralf Nagel.
Det er kun sikkerhedsfirmaer godkendt af BAFA, der kan få forretning ud af de nye tyske regler.
Vestafrika er det nye paradis for pirater
Relaterede artikler:
CBS-forskere: For let at blive bevæbnet vagt
For abonnenter