Vestafrika er det nye paradis for pirater

Pirateri er nu et større problem i Vestafrika end ud for Somalias kyst, fastslår flere internationale søfartsorganisationer, skriver BBC.
AF RITZAU FINANS

Flere internationale søfartsorganisationer slår nu fast, at pirateri er et større problem i Vestafrika end ud for Somalias kyst. Det skriver BBC. I alt er der registreret 966 angreb mod skibe i Vestafrika i 2012 mod 851 piratangreb ud for Somalia, konstaterer Internationale Maritime Bureau (IMB) og flere organisationer, der overvåger angreb på den kommercielle skibsfart.

De fastslår i en ny rapport, at pirateri ud for Vestafrika "ikke har modtaget den samme opmærksomhed, som har været viet Somalia".

Det seneste eksempel er pirater, som i sidste uge angreb et fransk-indregistreret tankskib ud for Togo. Skibet blev frigivet mandag, oplyser IMB. De vestafrikanske pirater retter typisk deres angreb på skibe, der transporterer brændstof. Det kan hurtigt omsættes på det sorte marked.

"I Nigeria bevæger pengene sig hurtigere i modsætning til Somalia," fastslår rapporten.

"I Somalia ville det tage måneder. I Nigeria tager piraterne vores last og rederiets penge. Det tager kun nogle uger. Det går ret hurtigt," hedder det.

De vestafrikanske pirater er ofte ekstremt voldelige, når de overtager et skib.

Vestafrikas førerrolle som piratfarvand skal ses på baggrund af, at skibskapringer ud for Somalia er faldet brat i 2012. Det skyldes et bedre beredskab om bord på skibene og bevæbnede vagter.

Piratbekæmpelseskode på vej i Vestafrika

CBS-forskere: For let at blive bevæbnet vagt

Stor pirataktivitet ved Togo 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også