Græsk rederiforening truer medlemmer med skatte-gabestok

Grækenlands rederiforening har angiveligt truet medlemmer med at hænge dem ud som skatteflygtninge, hvis ikke de frivilligt betaler mere i skat til landets slunkne økonomi.

En sammenslutning af græske skibsredere, der repræsenterer 120 London-baserede redere, The Greek Hellenic Cooperation Committee, har på et møde i London torsdag ikke kun besluttet at støtte Grækenlands nye skatteregler for shipping, men også at fordoble medlemmernes skattebidrag til landets kriseøkonomi over de næste tre år.

Beslutningen kommer efter, at den græske rederiforening tidligere i denne måned har truet medlemmer med at hænge dem ud i medierne som skatteflygtninge, hvis de ikke bakkede op om beslutningen om at betale noget ekstra i skat for at hjælpe grækernes nødlidende økonomi, skriver Hellenic Shipping News.

Græsk shipping kæmper for flere græske flag 

Grækenlands nye skatteregler for shipping betyder, at græske skibsredere skal betale tonnageskat til Grækenland af deres skibe, uanset hvilket flag de sejler under og uanset, om skibene administreres fra Grækenland eller fra udenlandske selskaber, der har en afdeling i Grækenland.

Med den frivillige aftale i Greek Hellenic Cooperation Committee med redere, der har skibe under fremmed flag og som indtil 2012 ikke var skattepligtige til Grækenland, vil de nu betale et betydeligt beløb de næste tre år, skriver Hellenic Shipping News.

Nu kommer skatteregningen til græsk shipping 

Tidligere i juni holdt foreningen af græske skibsredere, Union of Greek Shipowners (UGS), der repræsenterer alle rederier i Grækenland, en række møder med flere af foreningens medlemmer med en stærk opfordring til at deltage i det nye skatteinitiativ. Nogle af rederiforeningens bestyrelsesmedlemmer gik under møderne så vidt som til at true dem, der vægrede sig ved at deltage i aftalen, med at hænge dem ud som skatteflygtningen i medierne.

"Enhver i Grækenland ved, at en skibsreders omdømme er det vigtigste af alle aktiver. Derfor vil en sådan trussel over for redere, der måske ikke umiddelbart er indstillet på at betale ekstra i skat, få dem til at overveje deres holdning en ekstra gang," skriver Hellenic Shipping News.

Græske interesser menes tilsammen at stå bag verdens største handelsflåde.

Grækere jagter tyske skibe fra forliste KG-fonde 

Græske skibsredere trak milliarder ud af Cypern

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også