Hanjin langer ud efter de nye ULCCere

Man kan diskutere, om ratekrigen er en realitet eller ej, men ordkrigen mellem de store containerrederier er i alt fald godt i gang. Den handler først og fremmest om, hvem der er skyld i, at raterne er faldet til det laveste niveau i halvandet år mellem Asien og Europa - om det skyldes manglende disciplin, indsættelse af nye skibe eller mangel på villighed til at reducere flåden.
Ifølge Young Kuy Song, der er øverste chef for containerdelen af koreanske Hanjin, er det bl.a. de mange nye megastore skibe, som kommer i vandet på et tidspunkt, hvor markedet i forvejen er oversvømmet med tonnage, der bærer skylden.
"Vi vil ikke træffe nogen beslutning, der vil forværre den nuværende markedssituation," siger han ifølge amerikanske Journal of Commerce.
"I forhold til den nuværende situation med overkapacitet på Asien-Europa, virker det upassende på trods af besparelser at indsætte nye ULCCere (Ultra Large Container Carrieres) og sænke fragtraterne for at dække udbudet ind," siger Young Kuy Song til Journal of Commerce.
Indsættelsen af de nye store skibe med plads til mere end 10.000 teu betyder, at de traditionelle 8.000 teu "arbejdsheste" på Asien-Stillehavet nu cascades vil intra-Asiren og Stillehavssejlads, lyder vurderingen.
TSA vil have ny "meningsfuld" ratestigning
Relaterede artikler:
Svag efterspørgsel i USA kan aflive rateopsving
For abonnenter