Clarkson: Dramatisk mangel på LPG-skibe på Atlanten

Der vil meget snart blive hårdt brug for LPG-skibe til at sejle på Atlanten, vurderer Clarkson, der forudser en mangel på skibene allerede i juni og juli i år.

For få skibe til at sejle LPG-last kan blive en realitet sommeren over. Det vurderer mæglerhuset Clarkson, skriver Bloomberg.

"Situationen bliver potentielt dramatisk på Atlanten, og det virkelige spørgsmål er, om befragterne helt har fanget det. Kigger man på de forventede behov fra Vestafrika og Houston i juni og juli, vil vi meget snart opleve en mangel på skibe, med mindre skibene sejler i ballast fra Asien," vurderer Clarkson i en analyse med henvisning til, at tomme skibe skal sejles fra Asien til Atlanten, hvor raterne er højere.

Ifølge Bloomberg steg omkostningerne ved transport af brændstof eller petrokemiske råvarer med 67 pct. i løbet af det forgangne år. Behovet for transport af den type last stiger på grund af en stigende amerikansk eksport.

Maersk Tankers slanket med 1,7 mia USD 

Flere investorer og redere har valgt at satse på LPG i den senere tid. Det gælder blandt andet milliardær og storinvestor Wilbur Ross, der satser på LPG som led i den optur, han forventer vil komme for shipping allerede i 2014.

Også John Fredriksen-selskabet Frontline 2012 har valgt at sætte penge i LPG-skibe som led i et større nybygningsprogram. I Danmark satser Evergas med sine bestillinger på nye skibe også på at kunne sejle en masse LPG i fremtiden.

Maersk Tankers gik derimod i sidste uge den anden vej og frasolgte hele sin LPG-del af flåden.

Wilbur Ross: Optur for shipping i 2014

Medie: Frontline måske med i Scorpio Tankers pool 

Evergas køber en serie LNG-skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også