Stor stigning i Nordic Shipholding inden regnskab

Investorerne har tilsyneladende positive forventninger til regnskabet fra konkurstruede Nordic Shipholding.
AF RITZAU FINANS

Investorerne har tilsyneladende positive forventninger til regnskabet fra konkurstruede Nordic Shipholding, der efter planen offentliggøres torsdag.

Over de seneste to handelsdage er aktiekursen i skibsejeren næsten fordoblet fra 44 øre til 80 øre per styk. Og det er sket under relativt stort handel.

Omsætningen i aktien onsdag, 173.000 kr., svarede til de foregående tre uger - tilsammen.

Milliontab sender Nordic Shipholding på randen af konkurs 

Aktien har dog været på en længerevarende nedtur, og går man et år tilbage, var aktien i kurs 1,50. For fem år siden var kursen nærmere 50 kr. Dengang hed selskabet Nordic Tankers og var indblandet i en speget ledelses- og ejerskabssag.

Nordic Shipholdings fremtid er også i dag ganske usikker. En konkurs truer, efter at egenkapitalen blev negativ i 2012, da et frasalg af skibe og store nedskrivninger gav et underskud på 55 mio. dollar. Ledelsen arbejder på at refinansiere selskabet ved at tilføre ny egenkapital.

Hvis det ikke lykkes at finde en ny investor, ønsker selskabets banker at gennemføre en kontrolleret afvikling af selskabet, lød det på selskabets generalforsamling i april.

RITZAU FINANS

Mads Meldgaard forlader Nordic Tankers 

Pontoppidan: Løbet ikke kørt for Nordic Shipholding

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også