Antallet af oplagte skibe falder

Antallet af oplagte skibe var i begyndelsen af maj dykket til 3,8 pct. af den globale flåde med en samlet kapacitet på 634.000 tyvefodscontainere, teu.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd
AF RITZAU FINANS

Antallet af oplagte skibe var i begyndelsen af maj dykket til 3,8 pct. af den globale flåde med en samlet kapacitet på 634.000 tyvefodscontainere, teu. Det skriver nyhedsbrevet Alphaliner.

Udviklingen sker i takt med, at de store rederier forbereder sig til sommerprogrammet og derfor indsætter mere kapacitet. Indsættelsen af kapacitet er også et forsøg fra nogle rederier på at øge indtjeningen trods lave rateniveauer. Når der bliver indsat for meget kapacitet på én gang, kan det dog få den stik modsatte effekt.

Overkapacitet er nemlig en af de tungtvejende faktorer, der netop nu presser fragtrateniveauerne i bund. I sidste uge faldt fragtraterne mellem Asien og Europa eksempelvis for niende uge i træk til det urentable niveau 668 dollar per teu. Dermed er rateniveauet mere end halveret på to måneder på de store ruter.

Et fald i den oplagte flådekapacitet på netop dette tidspunkt af året er dog helt normalt, bemærker Alphaliner, der sammenligner udviklingen med samme tidspunkt af året de seneste fire år.

Faldet i oplagt kapacitet er endvidere hjulpet på vej af flere skrottede skibe, skriver Alphaliner.

RITZAU FINANS

 

Smedegaard: Der er priskrig på Asien-Europa

Tysk storfusion lagt på is

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også