Nyt afrikansk antipirat-kodeks mødes med kritik

Det private sikkerhedsfirma Maritime Asset Security and Training - MAST - er kritisk over for et nyt antipirat-kodeks fra de Vest- og Centralafrikanske lande, som begrænser de private sikkerhedsfirmaers opførsel, men ikke nationalstaternes. Det skriver Lloyd's List.
Adfærdskodekset er blevet vedtaget på et ministermøde i Benin og er udviklet af Det Økonomiske Fællesskab for Vestafrikanske stater og Det Økonomiske Fællesskab for Centralafrikanske stater med ideer frar IMO. Kodekset forventes at blive underskrevet i maj af de vestafrikanske stater.
"Alle de vestfarikanske lande har erklæret, at de vil tilmelde sig dette adfærdskodeks, som hilses velkommen, men faktum er, at det gør anvendeligheden af det nye kodeks noget begrænset, at nationalstaternes væbnede styrker ikke er forpligtet til at overholde det, " lyder kritikken fra adm. direktør Philip Cable fra MAST til Lloyd's List.
"Vi mener, den mest effektive måde at tackle pirateri ligger i større samarbejde mellem nationale myndigheder og private sikkerhedsfirmaer, højere uddannelse og øget investering i intelligens," siger Philip Cable endvidere.
IMO er dog positiv over for det nye kodeks.
"Samtidig med at fremme regionalt samarbejde, anerkender kodekset principperne for nationalsuverænitet og territorial integritet for staterne og ikke-interventionsreglerne for at holde sig ude af indlandsaffærer i andre stater," er IMO's vurdering ifølge Lloyd's List.
SeaIntel: Maersk Line bevarer højt pirat-tillæg
Relaterede artikler:
Hækkerup: Pirater er en konkret trussel mod Danmark
For abonnenter