MSC sælger ud af sin havnedivision

MSC annoncerer nu, at det schweiziske selskab vil sælge en aktieandel på 35 pct. af sin havnedivision. Køberne får adgang til 30 af verdens containerterminaler.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

MSC vil ikke længere sidde med alle andelene i sit Terminal Investments Ltd og sælger derfor 35 pct. af aktierne i selskabet til Global Infrastructure Partners og en gruppe medinvestorer til en værdi af 1,9 mia. USD. Det skriver Lloyd's List.

"Det nye strategiske partnerskab mellem MSC og GIP vil skabe et stærkt grundlag for at understøtte den næste fase af TIL's vækst herunder yderligere opkøb og investeringer," skriver MSC i en meddelelse.

De nye investorer får med opkøbet adgang til 30 containerterminaler i både Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. MSC's havneselskab er verdens sjette største terminaloperatør på nuværende tidspunkt, og samarbejdet med MSC burde kunne være med til at fastholde den position for TIL, skriver Lloyd's List.

Nyheden om frasalget kommer kun et par uger efter, at MSC og Maersk Line-konkurrenten CMA CGM også bestemte sig for at sælge en stor aktieandel af sin havneopertør Terminal Link.

CMA CGM meget tættere på børsnotering

Fransk containerreder fortsat i økonomisk uvejr 

Drewry: Priser på havneterminaler er normaliseret  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også