DFDS hårdt ramt af økonomisk nedtur og overkapacitet

DFDS fik et overskud før skat i 2012 på 267 mio kr., hvilket var hele 58 procent mindre end året før, fremgår det af årsregnskabet fra rederiet. Årsagen er økonomisk recession og overkapacitet.

DFDS fik et resultat før skat i 2012 på 276 mio. kr., hvilket var 58 procent mindre end året før, oplyser rederiet i sit årsregnskab for sidste år. Rederiet er ikke tilfreds med resultat, som bl.a. skyldes recession på hovedmarkederne og overkapacitet.

”Vi er ikke tilfredse med årets resultat, som blev påvirket af recessionen på flere af vores europæiske hovedmarkeder. Opstarten af en ny rute på Kanalen og en ny konkurrent på fragtmarkedet mellem Sverige og England reducerede også indtjeningen. Et lyspunkt er det baltiske område og Rusland, hvor der fortsat er vækst,” siger DFDS’ administrerende direktør Niels Smedegaard.

”Vores stærke cash flow på DKK 0,9 mia. viser, at DFDS er en robust virksomhed, også i modvind. Derfor fastholder vi udbyttet på niveau med 2011. Strategisk set står vi stærkt, og vi arbejder på at gennemføre flere virksomhedskøb i 2013 for at styrke og udvide vores europæiske netværk. Samtidig holder vi fokus på at effektivisere og forbedre vores drift gennem projekter, der omfatter hele virksomheden,” siger Niels Smedegaard.

Forventninger 2013

”Vi forventer, at driftsresultatet for 2013 vil blive på niveau med eller lidt bedre end i 2012. Som helhed forventer vi ingen eller begrænset mængdevækst, ligesom resultatet fortsat vil være tynget af overkapacitet på flere markeder,” siger Niels Smedegaard.

Omsætningen forventes at stige med 5% på grund af helårseffekten af udvidelsen af netværket i 2012. Driftsresultatet forventes at blive mellem 1 og 1,2 milliarder kroner.  DFDS nåede i 2012 et driftsresultat (EBITDA) på DKK 1,1 mia. (27 procent mindre end året før).

Omsætningen steg svagt fra 11,6 mia. kr. i 2011 til 11,7 mia. kr. i 2012.

IMO-nøl kan koste DFDS 18 mio euro (korr)

Eurotunnel vil udfordre konkurrenceafgørelse

Endelig aftale mellem DFDS og Stralsund faldet på plads 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også