TSA: Pengene er på vej tilbage på Stillehavet

I 2013 vil det igen kunne betale sig at sejle på de østgående stillehavsruter, vurderer lederen af Transpacific Stabilization Agreement (TSA), der kalder markedet langt mere positivt i år i forhold til sidste år.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Det vil give mening og penge i kassen i år at sejle på de østgående stillehavsruter. Det tror i hvert fald lederen af redergruppen Transpacific Stabilization Agreement, Brian Conrad, der er optimist oven på, hvad han betegner som årets positive rateudvikling i første måneder.

"Tegnene er mere positive end sidste år," siger Brian Conrad ifølge Journal of Commerce.

Han vurderer, at rederne står et helt andet sted end i begyndelsen af 2012, hvor de lige have oplevet et forfærdeligt fjerde kvartal for 2011, og fragtraterne var "særdeles deprimerende - godt under kompensationsniveauet," vurderer Conrad.

Nu ser det så bedre ud med et godt januar i år for fragtraterne, men skal de gode takter holdes, kræver det stærk vilje gennem op- og nedturene i den cyklus, som handlen på Stillehavet bevæger sig i. Den første test af rederne er i gang lige nu, hvor godsmængderne falder i forbindelse med det kinesiske nytår, skriver Journal of Commerce.

Brian Conrad mener, at de kommende måneder vil vise en lille nedgang i raterne, men at hvis rederne fokuserer på finansiel stabilitet i løbet af året frem for nye markedsandele, vil de komme styrket ind i 2014 og videre frem. I de næste par år vil markedssituationen også løsne op i takt med, at leveringerne af nye skibe til markedet vil aftage.

Afskibere vil granske rederklubber på Asien-USA 

Rederierne vil hæve raterne på Stillehavet med op til 600 dollar

Drewry: Stillehavsruter opnår halvdelen af højsæsonbonus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også